Græsted: 1.700 tarteletter over bordet

24. marts 2019

Græsted Veterantræf kan have banet vej for en ny tradition. Den første 'Gribskov Tartelet Festival' samlede 150 gæster, der fortærede over 1.700 tarteletter.

Stjernekok Michael Simonsen, der har vundet VM-Guld med Danmarks kokkelandshold, tilberedte tartelettere til den store guldmedalje. Simonsen er godt kendt af Græsted og de frivillige omkring  træffet, hvor han som står for madlavning til de mange frivillige.

- Vi har ønsket at lave et nyt initiativ for at skabe ekstra liv i Græsted lidt udenfor sæsonen, og jeg synes, vi helt igennem, har fået en succes ud af det, så vi vender tilbage om et år igen, siger bestyrelsesformand i Græsted Veterantræf, Henrik Ewald.

Vi kunne have dækket op til omkring 50 flere, men er glade for den atmosfære, de mange gæster skabte. Det er god basis for, at de vil vende tilbage næste gang, vi inviterer - forhåbentlig sammen med endnu flere.

Ewald glæder sig over det god samarbejde, der har været med Græsted Frikirke om at kunne leje lokalerne i Mosteriet, der også lagde køkken til tilberedningen af de mange tarteletter.

Det er nok også Mosteriet, der kan blive ramme om næste festival, men vi har jo kunnet ase, at tilsvarende arrangementer landet over tiltrækker meget stort publikum, så måske får vi med tiden brug for at rykke ind i Gribskovhallen, vurderer Ewald.

I gennemsnit nød hver gæst en halv snes tarteletter, men der skulle flere til for at stryge til tops i den tartelet-konkurrence, der var lagt ind i programmet. Her sluttede vinderen, Stig Larsen, Saltrup, med 13 på de ti minutter, der var til rådighed.

1/12

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com