Gribskov: 10.000 kroner til 'Hvid Strand'

21. juni 2019

Strandrensergruppen Hvid Strand har fået 10.000 kroner af Gribskov Kommune – overrakt af udvalgsformand Mikkel Andersen - for gruppens store indsats med at holde strandene rene.

Der er årelang tradition for, at Gribskov Kommune påskønner den frivillige forening for det store arbejde, dens medlemmer gør. Det har været en festlig del årlige Blå Flag-hejsning, men i år har den været sparet væk - efter over 30 års tradition for at fejre de Blå flag sammen med Friluftsrådet, der tildeler flagene.

Til gengæld rykkede Mikkel Andersen ud for at overrække den velfortjente check til Sten Gersager, der står i spidsen for den utrættelige gruppe.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com