Helsinge: 11 millioner for bank-ejendom

16. juli 2020

Dansk Bank-ejendommen midt i Gågaden i Helsinge har skiftet ejer - og det er nu på lokale hænder, idet køber er Søfryd ApS, Frederiksværk, der indehaves af Peter Nielsen, Huseby, og Kim Dencker Johansen. Frederiksværk. De har lagt 11 millioner kroner på bordet for handelen.

 

Ejendommen Østergade 8 er opført i 1968 og var en af de første nye bebyggelser i udviklingen af midtbyen i Helsinge. Dansk Bank solgte for nogle år siden ejendommen sammen med en lang række for at leje sig ind hos køber, der vare en udenlandsk kapitalfond.

 

Ud over Danske Banks filial indeholder ejendommen to butikslejemål, hvoraf ét i øjeblikket er til udlejning, samt kontorer og klinikker på første og anden etage.

 

Ernst Nielsen og Kim Dencker Johansen står for s5tore dele af udviklingen med boliger og andre ejendomme i både Frederiksværk og Helsinge - sammen, eller hver for sig. Peter Nielsen har således gennem Estate Invest netop nu lejlighedsbyggeri i gang i Helsinge på Nytorv og ved Vognmarken. 

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com