Gilleleje: 237.369 kroner til helårsbadebro

15. oktober 2019

En ny og handicapvenlig helårsbadebro ved Veststranden i Gilleleje rykker nu tættere på. Strandbakke-selskabets projekt, der er anslået til 600.000 kroner har tirsdag opnået støtte fra LAG-Halsnæs-Gribskov, der har bevilget støtte på 237.369 kroner.

Strandbakkeselskabet vil etablere en ny badebro som kan benyttes af alle hele året, sommergæsterne i Gilleleje, vinterbadere samt fritidsfiskere. Pengene er fra den særlig FLAg-pulje, der kun understøtter projekter i og omkring Gilleleje.

 

- Vi har ét år tilbage at dele penge ud til LAG og FLAG projekter. Vi tager hul på vores 2020 midler allerede i december i år, og næste ansøgningsfrist til de to puljer er 15. december, fortæller bestyrelsesformand Peter Plant.

 

Inden da holder vi to sparringsmøder om at søge LAG og FLAG midler, hvor vi giver sparring til projektidéer og gode råd om at søge puljemidlerne. Alle, der har en idé til et projekt, kan lægge vejen forbi og få den prøvet af.

 

Der kan bookes en tid på info@lag-halsnaes-gribskov.dk eller på telefon 91 53 61 71. Vi er på Dyssekilde Station, Stationsvej 1, Hundested, mandag 18. november kl. 16–18 og i Glashulen ved Biblioteket, Skolegade 43,  Helsinge, tirsdag 19. november kl. 16–18, oplyser formanden.

 

Lokjal aktionsgruppe
LAG Halsnæs-Gribskov er en lokal aktionsgruppe, der virker for udviklingen af lokalområderne inden for Halsnæs og Gribskov kommuners grænser i samspil med områdets erhvervsliv, iværksættere, foreninger samt de enkelte lokalsamfund og ildsjæle. LAG fremmer bæredygtig vækst, nye arbejdspladser og bedre levevilkår på landet.  


LAG Halsnæs-Gribskov er desuden fiskeri aktionsgruppe, FLAG, i Gribskov kommune med det formål at understøtte erhvervsudvikling og skabe lokale arbejdspladser inden for den maritime økonomi.
Lokale aktionsgrupper er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling ved at tildele tilskudsmidler til relevante projekter fra EU´s Landdistriktsprogram og Hav- og Fiskeriudviklingsprogram.

Læs også: 350.000 til whisky, gin og brandy

Læs også: 75.000 kroner til museums-forprojekt

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com