Gribskov: Filmstøtte på 300.000 kroner til Avaz

5. juni 2019

Et nyt filmprojekt fra filmbrødrene Mehdi, Milad og Misam Avaz, der har rod i og Gribskov Kommune, har udsigt til at opnå filmstøtte på 300.000 kroner fra Gribskov Byråds udvalg for kultur, erhverv og oplevelses-økonomi. Der er før ydet 200.00 kroner til filmen 'Mens vi lever'.

Brødrenes debutspillefilm, 'Mens vi lever' havde premiere i oktober 2017. Denne film var baseret på virkelige begivenheder i Helsinge og omegnen, og Gribskov Kommune støttede filmen med 200.000 kroner. Filmen blev delvist optaget i Gribskov, blev senere vist i over 100 biografer i Danmark og fik både gode anmeldelser og nomineringer til fimpriser.

Filmen har solgt over 100.000 billetter.

 

Brødrene Avaz har siden produceret endnu en dansk spillefilm, som netop er færdigproduceret. Næste filmprojekt er en serie med titlen Grow, som er skrevet og vil blive instrueret af Milad Avaz. Serien, som er planlagt med ti afsnit, vil blandt andet. blive vist på TV2 i 2020. Det er dette projekt, der ansøges om støtte til.

 

Gribskov Kommune er stillet i udsigt, at 30-40 procent af serien optages i området med deraf følgende forbrug lokalt. Der bliver omtale af Gribskov og Helsinge i serien. Der er udsigt til, at filmen får premiere i Gribskov Kultursal med cast og crew samt gæster fra Gribskov Kommune.

Der loves også indsats for presseomtale med fokus på Gribskov Kommune.

KEO-udvalget har besluttet at give filmstøtte - dog med den forudsætning, at udvalgsformanden, Morten Ulrik Jørgensen, aftaler de nærmere vilkår for filmstøtten.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com