Græsted: 37 seniorboliger på svømmehalsgrund

9. januar 2020

Det sidste kapital om mulig svømmehal ved Holtvej i Græsted kan nu skrives. Gribskov Kommune har godkendt købsaftale for den såkaldte svømmehalsgrund, og køberen vil bygge 37 seniorvenlige boliger samt fællleshus. Grunden er solgt for 2.500.000 kroner, plus moms.

Der bliver boliger på henholdsvis 82 og 93 kvadratmeter, og målgruppen er seniorer i alderen +55, oplyser arkitekt Steen Kieler, der har udarbejdet projektet. Husene opføres med murede facader.

Arkitekten oplyser, at det bliver andelsboliger.

Aedilitas Aps, der har købt grunden har et lignende projekt på bedding i Halsnæs Kommune.

Der er banet vej for den endeligegyldige afslutning på den lange sags om svømmehal mellem Holtvej, jernbanen og Græsted Syd Station, da byrådet godkendte, at grunden udbydes til salg med henblik på boligbyggeri. Det forudsætter nu udarbejdelse af lokalplan. Efter den gældende plan kan der laves 30 rækkehuse samt svømmehal.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com