Gribskov: 75.000 kroner på vejen mod OL i Tokyo

13. august 2018

Gribskov Kommunes idrætsudvalg har mandag besluttet at støtte 18-årige Emely Gantriis på vejen mod kvalifikation til OL i Tokyo i 2020 med 75.000 kroner. Det sker i form af 25.000 kroner i 2018 og 50.000 kroner i 2019 som tilskud og sponsorat til Helsinge Svømmeklub, der i forvejen støtter hendes vej frem i svømmeeliten.

 

Det er bronzemedaljer fra de to seneste europæiske seniormesterskaber, der for alvor har bragt Helsinge-svømmeren i søgelyset.

- Jeg har været meget optaget af at finde udvej for, hvordan vi kan støtte den absolutte eliteidræt og klubber, der lægger enormt arbejde i udviklingen af udøverne, så de kan nå så langt, talentet rækkier - og gerne lidt til, siger udvalgsformand Trine Egetved.-

Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes idrætsudvalgt i enstemmighed at finde penge, så vi kan imåødedkomme Helsinge Svømmeklubs ansøgning om tilskud til det store arbejde med at bakke op om Emely Gantriis.

Vi giver svømmeklubben ro til arbejdet med det både i resten af 2018 og 2019. Herefter ser vi tiden an for 2020 - og forhåbentlig kan byrådet findes en model for, hvordan vi støtter op om idrætsudøvere, der kan nå olympisk deltagelse. Det vil være enestående for Gribskov Kommune, tilføjer Trine Egetved.

Når utroligt langt med 75.000 kroner

Det er utroligt glædeligt, at idrætsudvalget bakker os op om arbejde med Emely Gantriis. Vi når meget langt med de 75.000 kroner - og det er et solidt skulderklap både til klubben og Emely, siger cheftræner i Helsinge Svømmeklub, Jens Frederiksen.

Emely Gantriis har endnu et år tilbage af sin uddannelse på handelsgymnasiet i Hillerød, hvor hun er elv i en Team Danmark-ordning. Der skal lægges en utrolig træningsmængde for at få helt til tops i svømmeeliten. Den lægger Emely Gantriis i Dansk Svømme Unions elitecenter i Bellahøj Badet. Det betyder også, at svømmeren ikke har mulighed for at have fritidsjob ved siden af karrieren - og dermed har brug for al mulig støtte til at få hverdagen til at hænge sammen.

Læs også: Gribskovs vilje til elite afprøves

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com