Sundhed: Åbner for 'Gribskov går sammen'

4. februar 2020

Gribskov Kommune og DGI Nordsjælland har tirsdag åbner for det storestilede 'Gribskov går sammen', der er støttet af Friluftsrådet med 1.995.000 kroner over tre år. Flere end 20 aktive borgere kom også på benene til arrangementet, der i regn og råkoldt vejr fandt sted i Strandbakkerne i Gilleleje.

 

'Gribskov Går Sammen' skal motivere borgere i Gribskov Kommune til mere aktivitet i naturen.

Gribskov Kommune ligger under gennemsnittet på sundhedsprofilen, når det kommer til mental sundhed, overvægt og livsstilssygdomme.

Derfor skal borgere i Gribskov Kommune, med bevilling fra Friluftsrådet, de næste to år og otte måneder motiveres til mere aktivitet i naturen i form af gå-fællesskaber.

Første skridt til gå-fællesskaber

De første skridt blev taget tirsdag, da Gribskov Kommune og DGI Nordsjælland, som står bag projektet holdt et aktivt pressemøde. Her deltog borgmester Anders Gerner Frost og formand for DGI Nordsjælland, Per Frost Henriksen, i en gåtur .

- Vi håber, at vi alle sammen – både borgere og foreninger – får lagt nogle gåture ind i hverdagen, siger Anders Gerner Frost.

Det kunne være, at man tog halvdelen af et møde som et gåmøde. For man tænker bedre tanker, og vores kroppe har rigtigt godt af at få gået, fortæller borgmesteren, som selv prioriterer at få motion ved at gå.

Alle kan gå med

Inden turens start var der taler, hvor det kom frem, at hovedformålet med projektet er at få 30 procent af de inaktive voksne i kommunen med i gåfællesskaber. Det skal ske med hjælp fra de to millioner kroner, som Friluftsrådet har givet til projektet.

Når man sidder hjemme i sofaen, så ved man godt, at man kan gå. Der er ikke nogen stor barriere for at komme i gang med det. Man kan gå i sit almindelige tøj - uden noget særligt gear. Når man er kommet op af sofaen, kan gang det, at man er sammen med andre mennesker og får skabt noget liv, så man ikke sidder alene hjemme i sofaen, siger Per Frost Henriksen.

Han håber, at projektet også får fat i nogle af de ensomme, som sidder derhjemme og keder sig, så de kommer ud og er sammen med andre mennesker.

Kaffepause

Undervejs snakkede de fremmødte flittigt med hinanden på gåturen. Trods regnbyger var humøret højt, og både før og efter gåturen var der en velfortjent kaffepause ved den mobile kaffevogn, som efter planen skal være en synlig del af 'Gribskov Går Sammen'.

Også ord om samarbejdet med lokale foreninger og hvordan 'Gribskov Går Sammen”'skal leve videre efter endt projektperiode blev skyllet ned med en kop kaffe.

Arrangøreren havde også fået fotograf Lars Christiansen, Snapshooter.dk og han har leveret fotserien herunder.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com