Gilleleje: Kattegatkunstnerne forlænger i Gamle Posthus

24. juli 2019

Annette Sørensen, der kender Gilleleje både indefra og udefra samt betydning af et blomstrende kunst og kulturliv som kulturchef i Gribskov Kommune og nu direktør i Visit Nordsjælland, holdt åbningstalen, da Kattegatkunstnerne lørdag holdt fernisering på deres udstilling i Gilleleje Gamle Posthus.

Tak til Kattegatkunstnerne for netop i sommerperioden, at tilbyde borgere, sommerhusejere, lejere og danske og udenlandske gæster, der kommer til Gilleleje by en kunstnerisk oplevelse. Det er netop oplevelser som kunstudstillinger, events og byens stemning der gør det værd at komme på besøg i Gilleleje by og med sin autentiske fiskerihavn, fine strande og sommerhygge stemning er med til at tiltrække de mange gæster til byen, til Gribskov og til Nordsjælland, betonede Annette Sørensen.

 

Gribskov er en kommune har gennem tiden tiltrukket mange dygtige kunstnere, som har ladet sig inspirere af det særlige lys, naturen, som de smukke skove og ikke mindst kyststrækningen, som vi I Visit Nordsjælland markedsfører under brandet Den Danske Rivera på vores nærmarkeder.

 

Og det er ikke uden grund, at vi endelig efter 15 års hårdt politisk arbejde har fået Nationalparken Kongernes Nordsjælland, som når den rigtig tager form vil kunne tiltrække købestærke gæster til vores område og viser vores rige natur og kultur, tilføjede Annette Sørensen.

Styrke på kunstområdet

Anette Sørensen henviste også til, at der netop nu også er Kunsttriennale med 17 kunstnere og 13 udstillingssteder, som endnu et eksempel på Gribskovs styrke på kunstområdet.

Kattegatkunstnerne præsenterer deres nyeste kunstværker i indbydende, nyrenoverede lokaler og ser frem til en nogle uger med mange besøgende fra nær og fjern.

Bent Andreassen viser glas- og jernskulpturer, mens Rita Handest viser oliemalerier, Solveig Keller akvareller, Paul Lausen oliemalerier, Annelise Lemche oliemalerier og tegninger. Lone Reich oliemalerier og til sidst Herdis Rye Sørensen, der viser blomstermalerier i olie.

Gruppen har i år inviteret to gæstekunstnere. Det er Pia Vestmar med sine oliemalerier og Kim Henningsen, der laver jernskulpturer.

Udstillingen er åbent hver dag kl. 12-16 og kunstnerne har besluttet at forlængere udstillingen til og med søndag 28. juli.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com