Gilleleje: Æbleskiver, gløgg, gullash og ildshow

16. december 2019

Lørdag 21. december er der vintersolhverv, og på årets korteste dag vil Kulturhavn Gilleleje brænde igennem med stor fest, hvor det fejres,  at solen nu vender tilbage og vi går mod lysere tider. Lige som sidste år er der æbleskiver, gløgg, musik, ildshow, gullash, øl og lækre griller.

 

Fra den danske muld viser Team Viking guldfund og børn og voksne kan høre foredrag om vikingernes traditionelle solhvervsfester på Børnetrappen. Programmet for dagen ser således ud:

Kl. 12:00: Filmen 'Mumitroldenes vinter' vises på Børnetrappen

Kl. 14.00: Madboder åbner. Store lækre pølser, øl, varm gullash, gløgg og æbleskiver og andre lækre sager.

Kl. 14-16: Detektor workshop vedTeam Viking,  Kulturbroen. Her viser Bjørn Schamaitat kendt fra blandt andet at ha fundet Nordsjællands største guldskat og fra TV, hvordan der kan  findes skjulte skatte med en metaldetektor.

Kl. 14.30: Cirkus og gøgleri med Cirkus Panik, Teltet, Kulturbroen.

Kl. 15.00: Gøglerworkshop for børn og barnlige voksne, Cirkus Panik.

Kl. 16.00: Koncert en rød tråd tilbage i dansk folkemusik i fri fortolkning.

Kl. 17.00: Foredrag om vikingernes solhverv ved Flemming Fabriciussen som blandt andet er kendt fra TV2 og DR, amatørarkæolog. Børnetrappen.

Kl. 17.30: Ildshow og mere musik.

Der er ri entre.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com