Gilleleje: Pyramide-afgørelse tidligst i december
30. august 2019
Gribskov Kommune må væbne sig med yderligere tålmodighed på afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i fredningsagen omkring Pyramiden og Gilleleje Gamle Rådhus. Det kan tidligst blive i december, at sagen fra Gilleleje kommer på dagsordenen.
Der bliver dermed endnu mere ventetid på en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor appelsag fra appelsag om omfanget af byggeri ved Det Gamle Rådhus og Pyramiden i Gilleleje venter på behandling.
Sagen er foreløbig planlagt at bliver behandlet på et nævnsmøde til december -i det omfang nævnet forsat ønsker at fastholde det planlagte møde, oplyser Miljø- og Fødevareklagenævnet fredag.
Sagen blev indbragt af Naturfrednings foreningen i 2017, da Fredningsnævnt med to stemmer mod én godkendte, at der kunne ske tilbygning af omkring 150 kvadratmeter til restaurant på fredet areal på nord-siden af Pyramiden, til klagenævnet.
Gribskov Byråd valgte at godkendte købstilbud fra Humberto Orsini, Gilleleje Badehotel, da Vesterbrogade 54-56 var i udbud for 15 millioner kroner. Forudsætningen for handelen er, at der foreligger en godkendt lokalplan.
Planen giver mulighed for ombygningen af de eksisterende bygninger primært til hotel - og en mindre del til ferielejligheder. Tilbygningen på nordsiden er også med i den lokalplan, byrådet har vedtaget - men hele sagen må nu afvente afgørelsen i klagenævnet.
Gribskov Byråd har haft forventning om, at salgssummen kan havne i kommunekassen i 2019. De 15 millioner er i hvert fald indregnet i den budgetopfølgning, der var på bordet i april. Orsini har deponeret én million kroner af købesummen.