1/1

Gribskov: Opgiver første 'Landsbystafet'

23. maj 2019

Gribskov Kommune har aflyst den første 'Landsbystafet', der var gjort klar til lørdag 25., maj i Blistrup, Søborg og Mårum. Blot fem ville tage hele turen.  40 havde tilmeldt sig - heraf halvdelen i Mårum. 

Turen mellem landsbysamfundene  kunne ikke for alvor friste borgerne. Der var 11 tilmeldt til arrangementet i Blistrup, 10 i Søborg og 19 i Mårum.

 

Vi er rigtigt ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at få større opbakning, så der var ikke være anden udvej end at aflyse i denne omgang, siger idrætskonsulent Flemming Larsen, der har været tovholder på arrangementet.

Vi er doig ikke slået helt ud af kurs og vil  arbejde videre med ideen om at sætte vores lokalsamfund på kortet og være med til at hjælpe de mange frivillige i deres store arbejde.

Flemming Larsen tilføjer, at konceptet måske kan ændres lidt, så der tages afsæt i nogle af de gode aktiviteter, der er i forvejen i landsbyerne - for eksempel landsbydagen i Mårum, byfest i Søborg og 'åben by 'i Blistrup.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com