1/1
Gribskov: Afprøver digitalt borgermøde

11. decxember 2020

Gribskov Kommune går nye veje med borgerhøring om dele af kommuneplanen for 2021-33. Der sker med et digitalt møde tirsdag 15. december kl. 16-17 - en mødeform, som dermed testes.

Kommuneplanen er sendt i såkaldt for-høring om ændringer i center-afgrænsninger, nye boligområder og erhvervsforhold.

 

Alle er velkomne til at deltage, lytte og eventuelt stille spørgsmål.

Udvikling, By og Land-Udvalget har besluttet at sende en del af de forventede ændringer til kommuneplanen ud i en indledende for-høring. Forhøringen løber med svarmuligheder til og med 3. januar 2020.

Det digitale møde holdes som erstatning på et fysisk borgermøde, der ikke kan lade sig gøre nu som følge af Corona-restriktionerne.

 

- Jeg ser frem til dette digitale borgermøde, hvor alle kan stille spørgsmål, samt til at modtage høringssvar i januar til de foreslåede ændringer, siger formanden i UBL-U, Pernille Søndergaard.

Kommuneplanen har en formel og samlet høringsproces i foråret.

 

Blandt ændringserne i den nye kommuneplan kan blive, at et areal ved Bymose Hegn Kursuscenter kan skifte status fra offentlige formål til boligbyggeri. Det ses herover.

Læs det fremlagte forslag HER

Tilmelding til mødet kan ske HER

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com