Gilleleje: 'At your Service' med grill og intim duo

8. juli 2019

Fredag 12. juli og lørdag 13. juli fyres der for alvor op i 'Det Hvide Hus' Gilleleje. Der fyres op fredag kl. 18 til grill-selv-aften, og bandet 'At your Service' kommer på scenen fra kl. 20. Lørdag 13. juli bydes der på Den intime Kim Larsen-duo med René Richardt og John Kofoed.

Huset har gjort grillbakker klar til forudbestilling til 120 kroner stykket. Grillbakke-1 er med kød, mens Grillbakke-2 er med laks og kulmulefilet - begge med to slags salat. Bestilling via mobilepay 767111 senest fredag kl. 12 med valg af bakke. Huset byder på kaffe og småkager.

At your Service er et ungt band, som leverer hits fra både 80'erne, 90'erne og 00'erne en blanding af funk og pop. Bandet spiller alt fra helt gamle danske klassikere til nymoderne sange.

Der er gratis adgang til musikken.

Den intime Kim Larsen duo

Lørdag kl. 21.00 rykker 'Den intime Kim Larsen duo' med René Richardt og John Kofoed ind. René Richardt, skuespiller, parodist, entertainer og megete mere, er også manden bag Græsted Revyen som blev kåret som landets bedste revy i 2014 og 2017. Han er også kendt for sin forrygende Kim Larsen fortolkning med sang, anekdoter og små historier i en smagfuld blanding.


Med sig på scenen har han John Kofoed, guitarist og trubadur. John er blandt andet kendt for sine sange om Tisvildeleje. Sammen giver de den gas med alle de kendte Kim Larsen sange og Renés slående lighed med ”Lune Larsen” gør illusionen perfekt!

Kim Larsen udtalte selv om René Richardt ved en Langelandsfestival, hvor de begge optrådte: '... ham skal jeg til at passe lidt på, han er ved at være bedre end originalen'.

Der er entré på 75 kroner, der kan betales på mobilepay 767111eller ved indgangen. 

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com