Gilleleje: Bakkefest med stort musikprogram

7. juli 2019

Bakkefesten i Gilleleje byder på et kæmpe musikprogram fredag 12. juli og lørdag 13. juli. Det er navne på festival-niveau, og dermed forsøger Bakkeselskabet også med forhøjede billetpriser de to første dage af festen, nemlig 75 kroner mod hidtil 60 kroner. 

Der lægges ud fredag kl. 18.00 med Wafande og Shaka LOoveless på Friluftsscenen. Det er dermed to af Danmarks allerstærkeste liveartister, der runder Gilleleje på deres tourné. Begge artister har siden deres gennembrud knoklet, svedt og danset hits ud i alle afkroge af landet med en regn af de elskede sange som 'Gi' mig et smil', 'Tomgang', 2 mod verden' og 'Uartig', som blandet med helt ny musik kommer til at blive start på n kæmpe fest.

I det store telt følges fra kl. 20.25 op med A'typisk, Benny Jamz og 'Ude af mkontrol', der er et kæmpe DJ setup på scenen i Det store telt.

I Lysthuset h oldes der fra kl. 20.00 'Kabyssen retro' med DJ Kim til en aften med masser af dansemusik fra 90’erne. 

Smukkest på en søndag

Selv om det er fredag, kan det stadig godt være 'Smukkest på en søndag' med Joey Moe, der går på Friluftscenen fra kl. 13.00 med kæmpehits som 'Smukkest på en søndagʺ, 'Million' og 'Du’ en ener', som Joey Moe taget alle med storm med sit talent og fængende popballader. 

Lørdag 13. juli starter kl. 12.15 med optog igennem byen med deltagerne i den traditionsrige Damefrokost. i Lysthuset, hvor Stray underholder.

 

Kl. 17.00 er Bakkefestens kommende 'husorkester' At your Service', der også kan sætte gang i danskoene. Det unge band, underholder hele dagen i teltet. 

Kl. 18.00 indtager 'Hjalmer' Friluftsscenen. Han er godt i gang med at charmere sig ind på livet af det danske publikum med varme og klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens udfordringer.

Kl. 20.30 følges med 'Suspekt' på Friluftsscenen, som med seks studiealbums i ryggen har markeret sig kæmpegruppe inden for dansksproget hip hop, og Bakkeselskabet glæder sig over at kunne præsenterer bandet som årets hovednavn.

Lys, konfetti og den vildeste koncert er en garanti fra kl. 23.00 med 'Hedegaard' på Friluftsscenen.

I det store telt følges der op med 'Gasbox', der spiller og synger sangene, som har gjort Gasolin’ til Danmarks største rockband  gennem  tiderne  og  ikke  mindst  Kim  Larsen  til  en  af  de  største  danske  kunstnere nogensinde. Det er fra kl. 00-15 og festen fortsætter til kl. 02.00.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com