1/2

1/1

 BANER VEJ FOR BASKET-KLUB 

Efter tre 'vilde dage med basket' i Helsinge-Hallerne kan børn og unge nu se frem til, at de kan leve videre med basket i en ny klub i Helsinge. Bag initiativet står Kenneth Hasselby og Theis Horneman.

 

26 børn og unge har boltret sig i basket-campen, som instruktører fra Hillerød Basketball Klub har hjulpet til med. Det har været en af Gribskov Kommunes mange, ekstra ferie-aktiviteter.

 

Vi har fået tid i Helsinge-Hallerne til den nye klub, hvor vi gerne vil have børn og unge i alle aldre med, siger Theis Horneman.

 

Starter 18. august

Der er optakt fra tirsdag 18. august. Der bliver basket både tirsdage, onsdage og torsdag kl. 14.10-15.50. Her bliver deltagerne aldersopdelt, så en gruppe bliver for børn i 0.-5. klassetrin, hvor også børn fra skolernes fritidsordninger inviteres med. De ældre børn og unge får ligeledes en træningsgruppe.

 

Vi inviterer alle ind til at lære basketball at kende og træne med i nogle uger og først efter at have afklaret, om det er noget for dem, kan de melde sig ind i klubben, siger Theis Horneman.

 

Yderligere informationer kan fås hos Theis Horneman på telefon 60 17 90 43 - mail: thei1363@nordstjerne.net - og Kenneth Hasselby på telefon 81 65 19 80 - mail: hasselby1980@gmail.com

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com