1/1

Græsted: Bare rolig - nu er revyen tilbage

30. juli 2019

'Bare rolig'. Nu er Græsted Revyen tilbage efter sommerferie, hvor årets revyhold har samlet  kræfter til igen at give den en ordentlig skalle med forestillinger hver torsdag til lørdag til og med 28. september.

Vi har i år et fantastisk hold bestående af Tina Gylling Mortensen, Sofie Stougaard, Jan Linnebjerg og René Richardt, og.vi er så klar, til at igen at give publikum et formidabelt og undeholdende show, lover revyholdet:

Tina Gylling Mortensen er uddannet fra statens teaterskole og har medvirket i et hav af forestillinger på Mammut Teatret, Det Kgl. Teater, Betty Nansen, Grønnegårds Teatret og mange mange flere.

På tv og film har hun blandst andet medvirket i 'Broen', 'Hævnen', 'Sover Dolly på Ryggen', 'Rita' og 'Tomgang'. Hun har også været cirkus prinsesse i Zirkus Nemo.

Selv om vi har at gøre med en Græsted Revy-debutant er det faktisk ikke første gang hun laver Revy. Det gjorde hun nemlig også på Det Kgl. Teater i 2008.

Jan Linnebjerg er uddannet fra Stens Teaterskole. Allermest kendt er han fra TV som den flabede, charmerende julenisse Pyrus. Og selvom det blev til fire julekalendere, spillefilm og masser af shows med den elskede nisse, har han også været med i meget andet på film, i teater og lagt stemmer til tegnefilm. Han har medvirket i Esbjerg Revyen og Hjørring Revyen. På TV har også set ham i Masterchef og Zulu Djævleræs.

Sofie Stougaard er uddannet fra Statens Teaterskole og var stifter af og medforfatter til den satiriske kvindecabaret 'Emmas Dilemma'. Hun har medvirket i forestillinger på Bådteatret, Pakhus II, Tapperihallerne og Det Kgl. Teater. På tv fik hun sit folkelige gennembrud i tv-serien 'Nikolaj og Julie', efterfulgt af 'Langt fra Las Vegas'.

 

Hun har medvirket i Bornholmerrevyen, Tivoli Revyen og ikke mindst i Græsted Revyen i 2014 og i 2015. I 2014 modtog Sofie prisen for Årets Revytalent og prisen for Årets Bedste Revy sammen med resten af holdet bag Græsted Revyen.

René Richardt har turneret de danske landeveje tynde med Det Danske Teater, Det ny Turné Teater og Famile Teatret. I 1993 var han med til at starte Græsted Revyen og har siden 1997 været revy direktør.

 

Han har flere gange været nomineret til Årets Revykunstner, Årets Parodist og modtog både i 2014 og 2017 prisen for Årets Bedste Revy sammen med resten af revyholdene de respektive år. 

 

René Richardt er ud over Græsted Revy nok mest kendt for sine fortolkninger af Kim Larsen og Gasolin som han underholder over hele landet med.

Revybilletrer og -menu kan bestilles HER

1/12

1/13

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com