1/1

 BENT HANSEN KLART I FRONT 

28. oktober 2020

Byrådsmedlem Bent Hansen har fejet al modstand til side, da Gribskov Venstre onsdag aften har valgt borgmesterkandidat. Han er valgt efter første afstemningrunde med 52 procent af stemmerne.

 

122 medlemmer har deltaget i valget i 'Hønsehuset' i Helsinge-Hallerne - og Bent Hansen har fået 62 stemmer, mens Poul-Erik Høyer nåede 23 stemmer, Peter Agerbo 19 og Michael Bruun 18.

 

Første valgrunde måtte dog ud i to afstemninger, idet Bruun og Agerbo havde samme stemmetal. Her nåede Bent Hansen ikke de krævede 50 procent, men med 59 af stemmerne var han nær målet, og under indtryk af resultatet flyttede flere medlemmer deres stemmer til fordel for ham i den nye afstemning.

 

Bent Hansen blev faktisk allerede valgt som borgmesterkandidat for seks måneder siden, men en fejlregistrering af kontingentbetaling har betydet at det hele blev kastet op i luften - og tilmed kom Høyer ind som ny kandidat - bakket op af Natasha Enetoft, som valgte at trække sig før opstillingsmødet i onsdag aften.

1/2

1/2

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com