Gribskov: Beredskab ind i skelsættende år

31. december 2019

Beredskabet i Gribskov Kommune går fra den ene skelsættende begivenhed til den anden - og hen over 2020 skal der igen sættes en ny ramme for brand- og redningsberedskabet, når Gribskov træder ud af Frederiksborg Brand og Redning for at lave eget beredskab. Tirsdag rykkede  alle ud til fælles nytårsparole i Blistrup i Gilbjergskolen.

 

Det er dermed - næsten - et fuldstændig brud med de traditionsrige nytårsparader på brandstationerne i Gilleleje og Helsinge. Kun én gang tidligere har den været holdt på én matrikel nemlig i 2007 på Græsted Skole.

 

Viceborgmester Bo Jul Nielsen var igen i år den ‘politiske brandvagt’, da han talte på vegne af byrådet og takkede for den indsats, der er lagt for sagen i det forløbne år.

 

I 2020 tager en forberende beredskabskommission fat på at tilrettelagt fremti9den for Gribskovs brand- og redningsberedskab. Her er der udpeget politisk hold, der fær faglig opbakning af repræsentanter fra brand- og redningsfolkene på de to brandstationer.

 

Det er tre år siden, Gribskov Kommune trådte ind i Frederiksborg Brand og Redning sammen med Hillerød, Halsnæs, Frederikssund, Egedal og Furesø kommuner.

 

Det har været en kort perioden med stor tumult, hvor brandfolkene i Gribskov ikke har følt sig trygge ved deres plads fællesskabet, og det har bredde sig til det politiske landskab, hvor det har ført til beslutningen om udtræden fra udgangen af 2020.

1/5

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com