1/1

Søborg: Bestyrelse væltet på privatskole

1. oktober 2019

Bestyrelsen, der blev nyvalgt på generalforsamlingen tidligere i år på Søborg Privatskole, er tirsdag aften blev væltet af en ekstraordinær generalforsamling, hvor 114 stemte for at udtrykke  mistillid til bestyrelsen, der har haft Jan Nielsen som formand.

Mødet tirsdag aften blev et sandt tilløbsstykke, idet knap 200 deltagere strømmede til mødet. 70 af dem stemte imod mistillidsdagsordenen.

Mødet var indkaldt på baggrund af en underskriftindsamling blev forældrene, og utilfredsheden har blandt andet gået på, at den nu tidligere bestyrelse valgte at afskedige skoleleder Lars Willer, idet den ikke havde tillid til, at han kunne fastholde og udbygge skolens elevgrundlag og dermed også få en mere sikker økonomi.

Det er endnu uklart, om den nyvalgte bestyrelse vil genansætte Willer. Han er engageret omkring ven ny privatskole i København, X-Skolen, hvor han er bestyrelsesmedlem.

Der har været et markant frafald i elev-grundlaget på skolen ind i det nye skoleår, og et antal elever er således skiftet til Alme Skole og Gribskov Skole, der også er private skoler. Også Gribskolen i Græsted og Gilbjergskolen i Gilleleje har fået en ekstraordinær tilgang af elever fra Søborg Privatskole.

Elevafgangen kan skabe yderligere pres på skolens økonomi. I det omfang, det er sket før 5. september mister skolen det offentlige tilskud for heler året. Det beregnes på grundlag af optælling.

Helt afgørende er nu også, om uroen i forældrekredsen vil betyde yderligere frafald. I det tilfælde vil skolen 'kun' miste deres forældrebetaling, der er på knap 1.200 kroner pr. måned som gennemsnit for de ti klassetrin på 0. til 9. årgang. Skolen har har haft op mod 240 elever.

Læs også: Mistillid til bestyrelse efter fyring

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com