Gilleleje: Tak igen fra Israels præsident

11. oktober 2018 kl. 15.05

Israels præsident Reuven Rivlin har torsdag ved en flot ceremoni i Gilleleje Kirke igen givet udtryk for ubetinget tak og taknemmelighed fra staten Israel og jøderne for den indsats, danskere viste i oktober 1943 med redning af jøderne på flugt til Sverige - via blandt Gilleleje, der netop i kirken har sin særlige historie, fordi godt 60 jøder blev opdaget på kirkeloftet af Gestapo.

 

En stor del af dem var blandt 472 jøder, der blev sendt til Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet.

Præsident Rivlin  og hustru, Nechama, besøgte Gilleleje, sammen med af  statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans hustru, Solrun.

Borgmester Anders Gerner Frost var ledsaget af Stine Gerner Frost, og to af parrets børn, Astrid og Christian, overrakte blomster.

Som optakt til ceremonien i Gilleleje Kirke lagde præsident Reuven Rivlin og statsminister Lars Løkke Rasmussen blomster ved 'Stævnen', symbolet på redningen af jøderne fra Gilleleje til Sverige i oktober-dagene 1943. Stævnen er udført af skibsbygger Edwin Mortensen og skænket til Gilleleje Havn af Jens Bo Lars Mindelegat i 1997. Den står på Stejlepladsen og peger mod den svenske kyst.

8. oktober  2018

GILLELEJE I HØJ KURS I ISRAEL

Når Israels præsident, Reuven Rivlin, som statsminister Lars Løkke Rasmussens besøger Gilleleje torsdag 11. oktober, til minde-gudstjeneste i Gilleleje Kirke, er det anden gang, en israelsk præsident besøger Gilleleje.

I 1987 var daværende præsident Chaim Herzog gæst i Danmark - og insisterede på at besøge Gilleleje. Byens og dens borgeres indsats for redningen af jøderne var i høj kurs hos præsidenten, der var ledsaget af Dronning Margrethe. I forbindelse med statsbesøg fra den israelske præsident Chaim Herzog i november 1987 havde han specifikt udtrykt ønske om at besøge Gilleleje, og Dronningen ville også deltage.

 

Det satte stor del af kommunens administration og mange borgere på den anden ende. Der var både officielle begivenheder der skulle planlægges og der skulle aftales besøg rundt om i byen, herunder med de overlevende der havde deltaget i redningsaktionerne og hele det store sikkerheds-arrangement der skulle stables på benene. Læs mere HER

1/3

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com