1/1

Koncert: Blokfløjte og orgel i Gilleleje Kirke

4. august 2019 

Doppler Duo - Tina Christiansen, orgel, Monica S. Andersen, blokfløjte, medvirker tirsdag 6. august kl. 20..00 i sommerkoncert i Gilleleje Kirke. Duoen spiller  barokmusik af blandt andre A. Vivaldi og J. Pachelbel, krydret med nordisk romantik af blandt andre  H. Alfvén.

Tina Christiansen og Monica S. Andersen begyndte at spille sammen i 2012 i en fælles fascination af J. S. Bachs musik, og det blev starten på et spændende samarbejde, hvor der ikke er grænser for hvilke tangenter der spilles på og hvilken musik de kaster sig over.

Duoen brænder for at dele og formidle musikoplevelser og spiller nogle af de mest medrivende værker fra barokken, hvor den italienske vildskab stilles over for den tyske retoriske stil. Fra Italien spilles blandt andre blokfløjtekoncerter af Vivaldi, hvor orglet agerer et barokorkester for fuld udblæsning med blokfløjten i toppen i kapløb med de hurtige noder.

 

Fra Tyskland præsenteres nogle af de bedste sonater for fløjte og obligat cembalo af bl.a. J. S. Bach.

 

Koncertprogrammerne krydres desuden med nogle af Nordens smukkeste lyriske stykker musik.

Der er grasis adgang til koncerten.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com