
Gilleleje: Byen på Toppen aflyser sommer-events
7. april 2020
Gilleleje Handels- og Turistforening annullerer alle sommer-events i 'Byen på Toppen' på baggrund af myndighedernes Corona-udmeldinger mandag. Det rammer det desværre alle sommerens arrangementer, meddeler foreningen tirsdag.
Forbud mod forsamlinger på markeder og festivaller får den konsekvens, at alle vores programlagte arrangementer annulleres.
Det gælder torve-arrangementerne, der traditionelt indledes pinselørdag med sildebord, loppemarkeder, Kunst på Toppen og frem til Opera på Toppen , den store opera på Stejlepladsen, der var planlagt 2. august.
- Vi ser fremad og kommer stærkt tilbage, understreger Gilleleje Handels- og Turistforening.