Valby: Byrådet til næste dialogmøde

20. august 2019

Gribskov Byråd har torsdag taget hul på dialogmøder, der skal give borgerne i  alle 12 valg-distrikter muligheder for at komme på tæt hold af politikerne. Næste møde bliver i Valby Sogn tirsdag 27. august kl. 19.30 i forsamlingshuset.

Byrådet satte tidligere for et år siden gang i en række dialogmøder med lokalsamfundene. Dialogmøder hvor politikerne besøger de forskellige lokalsamfund og inviterer borgere og foreninger i området til en fælles drøftelse om livet i netop det område. 

 

Udgangspunktet for møderne er, hvad der er det gode ved livet i netop det område. Hvilke kvaliteter og aktiver området har, i hvilken retning området kan udvikles og hvad borgere, foreninger og kommune sammen kan gøre.

 

- I byrådet er vi optaget af, hvordan vi sammen med borgere, foreninger og virksomheder kan udvikle kommunen. Sammen med borgerne og de erhvervsdrivende, vil vi i endnu i højere grad finde løsningerne på udfordringerne og også løse udfordringerne sammen. Derfor lægger vi på møderne op til en dialog om, hvad der er det gode ved livet i det specifikke område, og hvad vi kan gøre sammen, for at gøre det endnu bedre, har borgmester Anders Gerner Frost forklaret om baggrunden.

Der var premiere på dialog-møderne i Vejby, og siden har Mårum, Søborg og Blistrup haft besøg af byårdets medlemmer.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com