1/1

Helsinge: Cykling uden alder i motionsløb

30. august 2018

Helsinge Rundt, der køres søndag 2. september, bliver i år besøgt af ’Cykling uden alder’. Det er en landsdækkende forening med over 4.000 frivillige piloter og 50 medlemskommuner. Der arbejdes på, at Gribskov bliver den næste.

 

Repræsentanter for Klimagruppen i Gribskov, Cyklistforbundet i Gribskov og kommunens Center for Kultur, Fritid og Turisme arbejder på at oprette en lokale Cykling uden alder gruppe i Gribskov. Tre plejecentre er interesserede i at være med i første omgang.

 

Cykling Uden Alder foregår med rickshaw – en eldrevet cykel, hvor passageren sidder foran – beskyttet mod regn. Cyklen føres af en frivillig 'pilot'.

 

Når et antal cykler er finansieret, skal der opbygges et korps af frivillige 'piloter'. Piloterne skal gennemgå et kursus i brug af cyklen, sikkerhed og flere andre ting.

 

Den endelige organisering af cykelprojektet besluttes, når vi ved, hvor mange cykler og piloter, der er til rådighed til en start. Vi sigter på konkret igangsættelse i løbet af foråret 2010, fortæller frivillig-koordinator Pernille Dirchsen.

 

- På søndag deltager vi med fire cykler ved Helsinge rundt, hvor vi skal køre en tur på 20 km. Vi er fire piloter og et antal passagerer, som gerne vil køre denne første tur med os. Det bliver festligt og sjovt og vi glæder os til at afprøve konceptet, siger Flemming Larsen, der er Idræts- og fritidskonsulent i Gribskov Kommune.

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com