Frivilligcenter_edited.jpg

11. juni 2020

500.000 TIL MØLLEVINGER

Indsatsen for at Ramløse Mølle får nye vinger og bliver færdigrenoveret kan nu for alvor tage fart. Bestyrelsen for LAG Halsnæs-Gribskov har nemlig onsdag aften godkendt en ansøgning på 500.000 kroner til mølleprojektet.

 

Det er sket efter ansøgning fra Gribskov Kommune, der er ejer af møllen, hvis drift ligger i Ramløse Mølleforening. Byrådet har tidligere besluttet at rykke en bevilling på 750.000 kroner frem fra 2021 til i år, og samtidigt er det besluttet at bevilge yderligere 750.000 kroner.  Læs mere HER

1/1

  SJOV FERIE MED FJERBOLD 

17. juni 2020

Helsinge Badminton er blandt 15 foreninger i DGI Nordsjælland, der vil medvirke til at gøre sommeren ekstra sjov for de mange børn i familier, der vælger at holde ferie hjemme som følge af Crona-krisen. 

 

Nu hjælper de lokale foreninger med tilbud, så børnene kan få noget at få tiden til at gå med. Det bliver over tre uger i juli. Et forslag er at tage med til aktivitetsdage, som frivillige Helsinge Badminton står for. Her kan børnene prøve kræfter med fjerboldsspillet.

 

Tilbudet er primært for 6-12 årige - og alle kan være med, uanset om børnene har prøvet at spille badminton før, eller om de er helt nybegynder. Det kræver kun, at man er klar på at have det sjovt sammen med andre.

Læs mere HER

  MODELKLUB PÅ VANDET  

16. juni 2020

Modelklubben Nordkystens medlemmer  sejler lørdag 20. juni kl. 10.00-14.00 med modelskibe og viser og fortæller om deres arbejde ved Gadekæret i Helsinge.

 

De er også på vandet lørdag 11. juli og lørdag 1. august. I tilfælde af regnvejr lejes der ikke.

Se flere Helsinge-aktiviteter HER

  MED BABY I BYRÅDSMØDE 

16. juni 2020

Venstres Natasha Stenbo Enetoft, der er formand for byrådets Børn, Idræt og Familie-.Udvalg, har ikke spekuleret i at holde barselsorlov, og hun mødte dermed også til Gribskov Byråds møde tirsdag aften med sin to dage gamle søn på armen.

 

Dermed kunne både mor og barn også få ’taletid’ i debatten.

 

Det skortede ikke på lykønskninger fra byrådskollegerne, og en flot buket blomster prydede også hendes plads ved aftenens møde.

Det blev holdt uden tilhørere, idet Corona-begrænsningerne stadig indebærer, at byrådets 23 medlemmer har sædede i en ‘'skoleklasse'-opstilling’. Mødet kunne opleves via livestreaming.

  VALG AF MENIGHEDSRÅD  

15. juni 2020

Blistrup Menighedsråd tager søndag 21. juni fat på forberedelserne til valg af nyt råd. Det sker med et orienteringsmøde søndag 21. juni kl. 11.30 i Kirkeladen.

 

Der skal vælges nyt menighedsråd på otte medlemmer, og på mødet vil der blive redegjort for reglerne for opstilling af kandidater til valgforsamlingen, der holdes 15. september.

 

Mødet er åbent for alle interesserede, og det holdes lige efter gudstjenesten. 

 DIALOG OM RAMLØSE HAVN 

14. juni 2020

Torsdag 25. juni kl. 17.00 arrangerer Gribskov Kommunes Center for Erhverv, Fritid og Kultur dialogmøde om arbejdet med at udvikle Ramløse Havn. Mødet holdes i Arresø Sejlklub, der er den ene af aktørerne i havnen. Her vil Arresø Kajaklub gerne have mulighed for at etablere egen, mere fast base.

 

Ramløse Havn rummer et væld af gode aktiviteter, og mange nyder godt af de muligheder som Arresø og de omkringliggende områder tilbyder. Den voksende interesse for området betyder også at der er behov for, at havnen udvikles så der er plads til alle, påpeges det i mødeinvitationen.

Læs mere HER

  KVALITET I PLANARBEJDE   

14. juni 2020

Når de konservative nu mener, at der gives for mange dispensationer til lokalplaner og byggeprojekter er kritikken skudt helt forbi - og en meget passiv tilgang til planarbejde, som det ellers ikke har kendetegnet partiet.

 

Det mener Morten Ulrik, G, gennem over 20 år aktiv i planarbejde i Græsted-Gilleleje og Gribskov. Han fremhæver, det ikke er antallet af dispensationer men indholdet i dem og den øgede kvalitet, de kan tilføre projekterne, der er afgørende.

Læs mere HER

 FORLADER NE EFTER FIRE ÅR 

12. juni 2020

Nordsjælland Efterskole i Valby skal have ny forstander fra 1. augus. Jesper Oehlenschläger forlader skolen efter fire år for at blive udviklingsdirektør i det nystiftede institut Samfonden. Efterskolen søger netop ny den nye forstander.

 

Samfonden har hovedkontor i Silkeborg og har som formål at bevare og udvikle værdifællesskabet i samfundet. Jesper Oehlenschläger, der tidligere har været præst i Karlslunde Strandkirke og er forfatter, foredragsholder og netværker, skal udvikle og realisere Samfondens projekt-program.

Læs mere HER

Per_Nielsen_edited.jpg
Pyramiden.jpg

  SVØMMEHAL ÅBNER 17. JUNI  

11. juni 2020

Gribskov Svømmehal i Helsinge er klar til genåbning onsdag 17. juni. Det bliver fra kl. 10.00 - og indtil videre er der begrænset åbning i hallen.

 

Åbningstiderne følger næsten sommer-åbningstider og er mandag, onsdag og fredag kl. 10-16, tirsdag og torsdag kl. 07-16 samt lørdag og søndag kl. 09-15.

 

Gribskov Kommune oplyser, at de skærpede regler med afstandskrav indebærer, at der kun kan være et begrænset antal samtidige gæster i svømmehallen. Der kan derfor opstå ventetid.

  500.000 TIL MØLLEVINGERNE 

10. juni 2020

Indsatsen for at Ramløse Mølle får nye vinger og bliver færdigrenoveret kan nu for alvor tage fart. Bestyrelsen for LAG Halsnæs-Gribskov har nemlig onsdag aften godkendt en ansøgning på 500.000 kroner til mølleprojektet.

 

Det er sket efter ansøgning fra Gribskov Kommune, der er ejer af møllen, hvis drift ligger i Ramløse Mølleforening. Byrådet har tidligere besluttet at rykke en bevilling på 750.000 kroner frem fra 2021 til i år, og samtidigt er det besluttet at bevilge yderligere 750.000 kroner. Læs mere HER

  VERDENSMÅL I TEMAUDVALG 

10. juni 2020

Byrådets temaudvalg skifter nu emne fra ‘samskabelse’ til arbejde med hvordan FNs verdensmål omsættes i Gribskov Kommune. Udvalget skal fungere frem til udgangen af 2021, og selve arbejdet vil foregå i to spor.

 

I det ene spor skal udvalget afdække, hvilke indsatser og tiltag kommunen allerede gør, i forhold til Verdensmålene. I det andet spor skal udvalget udarbejde en række anbefalinger til yderligere indsatser, som skal behandles og anvendes i den kommende byrådsperiode.

Læs mere HER

  MERE DIALOG MED UDVALG  

10. juni 2020

Borgere, foreninger sig virksomheder skal have mulighed for at komme i dialog med Gribskov Byråds respektive fagudvalg, hvis de har en sag på dagsordenen. Det mener Mikkel Andersen, formand for Beskæftigelse og Unge-Udvalget, og han foreslår derfor, at der indføres ‘foretræde’ for de stående udvalg.

 

Det kommer til drøftelse i byrådets møde tirsdag 16. juni, og Mikkel Andersen siger, at det skal bidrage til dialog og større forståelse for de beslutninger og indstillinger, som udvalgene træffer.

Læs mere HER

  GRIBSKOVMALERE I GILLELEJE 

10. juni 2020

Otte kunstnere fra sammenslutningen Gribskovmalerne åbner sommerens udstillingsaktiviteter i Gilleleje Gamle Posthus. De inviterer indenfor onsdag-søndag kl. 11-15, og udstillingen kan ses til og med 25. juni. Fredag 12. juni holdes fernisering kl. 14-17.

 

De otte kunstnere er Isabelle Strauss, Lis Glidal, Birgit Andersson, Samantha Lee, Hans Christian Matthiesen, Birthe Larsen, Annie Cornier og Lea Perers. 

Læs mere HER

    300 NYE RAMLØSE-BOLIGER   

9. juni 2020

Ramløse kan stå foran en meget stor boligtilvækst. Gribskovs politikere har mandag besluttet at sælge byudviklings-området ‘Ramløse Øst’, hvor der har været udbudt i alt 32.000 kvadratmeter byggeret.

 

Der har været lagt op til en pris pr. kvadratmeter byggeret på 1.000 kroner, svarende til 32 millioner. Pris - og køber - er endnu ikke offentliggjort - men der kan være tale om en rekord-handel for kommunen, hvis den bliver i størrelses-ordenen 15-20 millioner kroner.

 

Det åbner for op omkring 300 nye boliger - og vil dermed på sigt betyde en betydelig befolkningstilvækst. Der er en befolkning på omkring 2.000 i dag. Læs mere HER

BRUGS KØBER NABOEJENDOM

9. juni 2020

Blistrup Brugsforening har sikret sig ekstra areal til omgivelser og udvikling i og omkring SuperBrugsen. Det er sket ved køb af Gribskov Kommunes tidligere børnehave på Conrad Nyegårdsvej 14, der er naboejendom på østsiden af butikken.

Ejendommen er handlet efter offentligt udbud og købsprisen er 1.300.000 kroner. Der følger et grundareal på 3.700 kvadratmeter med ejendommen.

Læs mere HER

  BYENS LOPPE KLAR LØRDAG  

8. juni 2020

Foreningen Byens Loppe er nu klar til at åbne igen for lørdags-markedet på P-pladsen ved Gadekærsvej. Stadeholdener kan indtage pladsen fra tidligt lørdag 13. juni, og fra ni-tiden åbnes der for besøgende og kunder.

 

Vi tager naturligvis alle gode forholdsregler med håndsprit, handsker og indretning af pladsen, hvor vi ser på mulighed for at lave en ensrettet ind- og udgang, siger formand Kenn Meisler.

Læs mere HER

ROKADE

10. juni 2020

To af Nytgribskovs nu syv medlemmer af byrådet ønsker at bytte udvalgsplads. Ønsket om ændringen er begrundet med, at det vil give begge medlemmer bedre mulighed for at forene arbejdsliv med byråds- og udvalgsarbejde.. Læs mere HER

FYR ÅBNER

8.. juni 2020

Fyrhistorisk Museum og Nakkehoved-fyrene er klar til igen igen at tage imod publikum. Der er adgang torsdag-søndage kl. 11.00-16.00 og første åbningsdag bliver torsdag 11. juni.. Billet gælder også til besøg i Skibshallerne Læs mere HER

GÆSTEHUS

8.. juni 2020

Gribskov Kommune har solgt Bymosevej 79 i Helsinge, hvor Dagplejen har haft gæstehus. Det er købt af selskabet Pive I/S for 1.025.000 kroner. Pive ejes af Feriepark A/S, Hornbæk, og Bo Ekkert Knudsen, Dyssegård. Læs mere HER

TV-POP i ØRBY

7. juni 2020

Det populære TV2-musikprogram ‘Toppen af poppen’ vender tilbage i august, og det bliver efter optagelser i Forsamlingshuset ‘Frændekilde’ i Ørby. Det er den tiende sæson af programmet - nu med titlen '10 år på Toppen af poppen’. Læs HER

SOLGT

8. juni 2020

Efter flere års salgsarbejde er det lykkedes Gribskov Kommune at finde køber til det tidligere jobcenter, Stæremosen 57,Gilleleje. Ejendommen er solgt til murermester Simon Mauritzen, Gilleleje for 1.500.000 kroner. Læs mere HER