1/1

Pengenød: 'Der er noget galt ... i Gribskov'

2. september 2019

'Der er noget galt i Danmark. Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til. Bare tegnedrengen er i orden, Ka' man få det, som man vil'. Viceborgmester Bo Jul Nielsen motiverede sit valg af sang til byrådets møde tirsdag aften med at John Mogensen-sangen kan være en opfordring til Kommunernes Landsforening og Regeringen til at forbedre udligning og andre vilkår for kommunerne.

Tegnedrengen er ikke i orden i Gribskov Kommune, der er i en fortsat ikke helt afklaret økonomisk, svær situation, hvor den kommune-aftalen, der endnu ventes på, kan få helt afgørende betydning.

Vi har brug for en bedre udligningsordning og flere penge, betonede viceborgmesteren, der lagde op til, at en optagelse af sangen måske kan sendes til forhandler i KL og Regeringen.

Apropos Dybbøl Mølle, så maler den slet ikke for tiden. Vingerne er helt kontrolleret afmonteret, så møllen og vingerne kan restaureres og fremtræde på flotteste vis, når sønderjyderne fejrer 100 året for genforeningen næste år. Dronning Margrethe har i øvrigt netop tirsdag taget hul på et flere dage langt besøg hos det danske mindretal, der ved afstemningen om grænsedragningen i 2020 endte på den tyske side.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com