Helsinge: Det Grønne Hus uddeler 406.564 kroner

8. juni 2019

Det Grønne Hus i Helsinge fordelte fredag aften 406.564 kroner, og som et af højdepunkterne i byens Kulturaften  kunne repræsentanter fra 33 foreninger og organisationer tage imod de rare penge. 46 foreninger havde søgt om tilskud på i alt  633.464 kroner. 

Vi har som tidligere forsøgt at tilgodese flest mulige og forskellige foreninger - både store og små.  Det er blandt andet en lille forening, bestående af tre frivillige på Helsingegården, som hver mandag sørger for motion og bevægelse af lattermusklerne for demente og deres pårørende. Den lille forening har modtaget 5.000 kroner, som skal bruges til en udflugt.

De to største donationer er på hver 50.000 kroner - til henholdsvis Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted , hvor børn fra Gribskov Kommune har mulighed for et ophold, og Røde Kors sommerferie-lejr i Valby. Donationen til Julermærkehjemmet giver det mulighed for at købe nyt løbebånd, to banancykler og fire spin-cykler.

Røde Kors ferielejr, 'Slaraffenlejren', i Valby skal bruge pengene til oplevelser, som der under sædvanlige omstændighed ikke ville være økonomi til. Det er blandt andet en tur til X-Jump, der er Danmarks største trampolinpark med masser af mulighed for leg. Der bliver også en tur til Tisvilde Bio, der har doneret billetter. Der bliver en stor børnefest med rodeotyr, hoppepuder og meget andet. Røde Kors i Helsinge donerer ophold for børn i Gribskov Kommune.

 

Fordeling af donationer

Gilleleje Aktivitetshus: 11.000 kroner til nye stole og flagstang.

Foreningen 'Mad til alle': 14.000 kroner til industrikøleskab.

Støtteforeningen 'Solsikken' for Mødestedet: 4.000 kroner til forplejning ved udflugt.

Kunstværkstederne Møllestien: 4.000 kroner til forskellige materialer.

Pibe Møllelaug: 5.000 kroner til vedligeholdelse af møllens omgivelser.

Esrum-Tisvildevejen: 10.000 kroner til synliggørelse af frivillige med T-shirts.

Modelklubben Nordkysten: 5.000 kroner til bord og bænke-sæt.

Nordsjællands Kammermusikforening: 10.000 kroner til elektronisk piano og forstærker.

Ramløse Mølleforening: 15.534 kroner til inventar.

Frivillig Flygtningehjælp: 9.000 kroner til udflugt.

Troldehøjens Børnehave til undsætning

Igen i år har børnene i Troldehøjens Børnehave med stor opbakning fra deres forældre lavet forskellige arrangementer i børnehaven bagt og solgt snegle, pølsehorn og andre lækre ting-

Overskuddet på 1.204,50 kroner er i år doneret til Det Grønne Hus, som skulle give pengene videre til 'børn, som har større behov end dem selv'. Det bliver til Frivillig Flygtningshjælp, som dermed på udflugten kan byde på is til deltagerne.

Familievenner Gribskov: 5.000 kroner til aktiviteter for pressede børnefamilier.

Trædrejerværkstedet i Gribskov Seniorcenter: 20.000 kroner til blandt andet nye trædrejebænke.

Systuen på Gribskov Seniorcenter: 13.000 kroner til to symaskiner.

Helsingegårdens Venner: 8.000 kroner til sommerlejr for Helsingegårdens beboere.

Blistrup Pensionistforerning: 5.000 kroner til udflugt.

Frivilligcenter Græsted: 19.000 kroner til sundhedscafé.

Frivilligcenter Græsted: 9.800 kroner til  projektor og installation af den.

Ramløse IF Gymnastik: 8.500 kroner til yogamåtter.

Ramløse Krocketklub: 5.000 kroner til reparation af klubhus.

Helsinge Svømmeklub: 6.000 kroner til rygstart-bøjler.

Græsted Billardklub: 10.000 kroner til computer og belysning.

Ramløse IF Billard: 10.000 kroner til pointtavler og billardballer.

Bokseteam Helsinge: 17.350 kroner til kamphandsker og hjelme.

Annisse IF Gymnastik: 12.000 kroner til redskaber - særligt til små børn.

Vejby Gymnastikforening: 5.000 kroner til bolde og elastikker.

Ramløse IF Fodbold: 3.000 kroner til sommercup.

Helsinge Squash Klub: 5.000 kroner til turnering.

Nødhjælp fra Hjem til Hjem: 10.000 kroner til transporttilskud.

Ramløsescenen: 30.000 kroner til lydanlæg.

Værestedet Kig Ind i Græsted: 10.000 kroner til udflugt.

1/5

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com