Elever i HUC Gribskov Ungdoms-skole har arbejdet med et hav af teknikker gennem sæsonen på tegne og male-holdet, og de flotte resultater er blevet en udstilling i Helsinge Bibliotek. Herm inviteres der til fernisering på udstillingen torsdag 12. marts kl. 19-21.

 

Udstillingen, der har fået titlen 'Personality Squares' viser der viser de enkelte elevers fantastiske i ndividualitet, opfindsomhed og temprament. De unge kunstnere er fra 14-16 år.

Udstillingen kan ses til og med 26. marts i Foyéen på Helsinge .

Helsinge Bibliotek byder onsdag 18. marts kl. 17.00 på  inspiration til forårets lystlæsning, og den  litterære gæst er rektor Kristoffer Høy Sidenius.
- Hvis der er et forlag, der har udgivet litterære godbidder, så er det Penguin Books – paperback-forlaget, der ville gøre litteratur tilgængelig for alle. I sit oplæg ridser Kristoffer Sidenius historien om Penguin Books op med et nysgerrigt blik på en række litterære godbidder udgivet af Penguin Books fra starten i 1935 til i dag, naturligvis illustreret med bøger fra  eget bibliotek.

Herefter præsenterer bibliotekets personale 'oversete skønlitterære udgivelser,  godbidder fra den faglitterære hylde samt udgivelser i nicheforlaget Sidste Århundrede. 

De litterære godbidder serveres sammen med tapas og et glas vin / vand i bibliotekets 'dagligstue'.

Tilmelding HER

Helsinge Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet oplyser, at et planlagt foredrag onsdag 11. marts med forfatteren bag biografien 'Michael Kvium - den nådesløse', Birgitte Ellemann Höegh, er aflyst.

 

Det vil blive holdt på en ny, endnu ikke fastsat, dato, oplyser arrangørerne.

Helsinge Pensionistforening har generalforsamling fredag 13. marts kl. 14.30 i Café Appetit på Helsingegården.

Formand Karsten Olsen er på valg og er indstillet på at modtage genvalg.

Tre bestyrelses-medlemmer er på valg, Jørgen Skov Jørgensen og Jytte Olsen, der begge modtager genvalg, samt Alice Olsen.

Traditionen tro  bliver der også fem små bankospil ved denne lejlighed.

Helsinge Bibliotek inviterer igen til lørdagsmusik 21. marts kl. 11-13. Det bliver med den lokale trio, ‘Drømmestof’, der under overskriften ‘Det haster med det kys’ fortolker sange af Kai Norman Andersen, PH og Benny Andersen.

 

Trioen fortolker sange af kendte danske digtere og komponister. Koncerten er et nostalgisk tilbageblik med små anekdoter og inddragelse af publikum. Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

Trioen består af Line Kemner, vokal, Ditte Røeder, vokal, samt Kenneth Lauritzen, klaver, ske alle er tilknyttet Gribskov Musikskole som undervisere. Trioen spiller i bibliotekets foyer, hvor der er mulighed for at sidde og nyde musikken og en kop gratis kaffe.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com