1/1
DF: Brug for dialog med erhvervene

22. februar 2021

Situationen med nedlukning er ved at være alvorlig – så alvorlig, at jeg er bekymret for om alle butikker åbner op igen når situationen med Corona gør det muligt. Derfor skal vi som fagudvalg i dialog med erhvervslivet i Gribskov Kommune.

 

Det skriver Brian Lyck Jørgensen, Dansk Folkeparti, der spørger hvad kommunen kan gøre - og selv giver et svar på det:

 

Det kunne være med aktiviteter i handelsbyerne, meget mere fokus på at handle lokalt, herunder også annoncer i de lokale medier. Det har aldrig været mere vigtigt end nu og ved genåbningen at der handles lokalt.

 

Dansk Folkeparti kommer med et forslag, som vi ønsker at drøfte på først kommende møde i Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi-Udvalget.

 

Lyck Jørgensen foreslår, at der hurtigt indkaldes til et onlinemøde med handelsforeningerne.

 

Derfor skal vi hurtigt indbyde til et onlinemøde med erhvervsforeningerne. Ideen er at, de skal komme med ideer til det politiske udvalg, som kan tages med på udvalgsmødet i marts måned.

 

Ud over butikker og erhvervsforeningerne, skal også nogle af de frivillige foreninger tages med på råd, det kunne være foreningen ‘Helsinge - Danmarks Bedste Børneby’, som sidste år igangsatte initiativer i Helsinge.

 

Dansk Folkeparti ser frem til udvalgsformanden, sammen med forvaltningen indkalder til online møder og derigennem involverer det lokale erhvervsliv og derved endelig får mere fokus på netop dette, slutter Lyck Jørgensen.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com