Gribskov: Direktør med stor ledelseserfaring

24. marts 2020

Gribskov Byråd sætter en ny leder med stor ledelserfaring ind i stillingen som velfærdsdirektør. Det er i skikkelse af 59-årige Per Ullerichs, der kommer fra det private erhvervsliv som rådgiver. Men der er mange års  kommunal erfaring i bagagen, når han tiltræder i Gribskov 1. maj, idet han også i to omgange har virket som kommunaldirektør - i Dragør og Rødvore.

 

Han kommer fra en stilling som selvstændig strategisk rådgiver med tilknytning til strategi- og kommunikationsbureauet NXT.

 

Gribskov har politiske ambitioner om at forny velfærden og aktivt inddrage borgerne. Den fornyelse skal skabe en solid og fremtidssikret økonomisk drift, som alle Gribskov Kommunes borgere vil få gavn af. Den udvikling glæder jeg mig til at blive en del af, siger Per Ullerichs.

 

- Det er en stor glæde at kunne byde Per Ullerichs velkommen til Gribskov Kommune.  Han kommer med stor erfaring og indsigt. Han har de kompetencer og resultater med sig, som gør, at han matcher vores direktion og ambitioner, siger kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen om valget af ny direktør:

 

Dermed har jeg nu fået sat det hold, som skal stå i spidsen sammen med vores dygtige ledere og medarbejdere for at drive Gribskov Kommune ind i en lys fremtid. Vi starter i en udfordrende tid, hvor alt er anderledes, end det plejer at være. Men med det hold, jeg har nu, er jeg meget fortrøstningsfuld og ser meget frem til samarbejdet, tilføjer hun.

 

Per Ullerichs er uddannet Cand. Polit. fra Københavns Universitet og kommer med blandt andet mere end ti års erfaring som kommunaldirektør i henholdsvis Dragør og Rødovre.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com