1/2
Kirkeliv: Dramatisk påske for Labrador-eskimoer

4. april 2020

Tidligere Melby-præst Poul Erik Bechmann havde sit første embede blandt Labrador-eskimoerne i Nordøstcanada. En af fisker- og fangersamfundets unge på 15 år sørgede for, at præstens første påske med 25 gudstjenester fik et såvel uventet som dramatisk præg.

Her i 2020 ser vi næppe nogen på vej til kirke i påskeugen. Jeg glemmer aldrig det spørgsmål, jeg fik, da jeg en påskedag var på vej til kirken: 'Har præsten hørt om det frygtelige, der er sket i nat?'

Ugen før Palmesøndag stod der kirkebladsuddeling på programmet. I næsten alle 70 huse var modtagelsen hjertelig. I et af husene var en far meget ked af, at han ikke ejede 50 cents, men så kom sønnen på 15 år ud i entreen og tilbød sin far at betale for kirkebladet.


'Det var dog en sød knægt på 15 år. Sådan en søn kunne alle ønske sig', tænkte jeg, da jeg forlod huset!
I kirkebladet stod tidspunkterne og sprogene for alle gudstjenester i Påsken. Alle beretninger om Påsken skulle læses ved tjenester for de to grupper hver for sig: de eskimoisk – og de engelsktalende. Børnene og de unge havde også deres.

Ved gravene påskemorgen

Efter Brødrekirkeskik, som i Danmark kendes fra Brødremenigheden i Christiansfeld, stod vi alle ude på kirkegården før solopgang for blandt andet at nævne navnene på alle i sognet, der var døde siden sidste påske. Solen så vi nu aldrig, og jeg havde ofte besvær med at holde sneen væk fra min tekstbog. Så fulgte påskens glædelige højdepunkt.

 

Vi gik til en herlig festgudstjeneste. Præsten skulle komme løbende ind i kirken og råbe: ”Kristus er opstanden!”. Hele menigheden istemte lovsang for denne glædelige meddelelse, og hornorkestret og koret ydede deres allerbedste. 

 

Hurra for de børnene og de unge

I en dagbog skrevet i 1700-tallet af kystbyens første præst Jens Haven, der kom fra Jylland og nu kaldes 'Labradors Apostel', havde jeg læst, at det var en dreng, der først viste interesse for Påskens budskab. Præsten havde forkyndt Påskens budskab for hans forældre, der ikke viste spor interesse. Drengen havde lyttet med, og da Jens Haven kom på besøg anden gang sagde drengen, mens han pegede på sine fødder og hænder: 'Det var dér, og det var dér'. 

Det havde gjort indtryk på drengen at høre om korsfæstelsen langfredag. Til stor opmuntring for Jens Haven sagde drengen om Jesus: 'I love Him' - Ham elsker jeg!

Så ‘hurra’ for børnene og de unge! Det passede perfekt med de ord, jeg fik af bestyrelsen i London, der ansatte mig: 'Du skal kun vente opmuntringer fra børnene i dit kommende embede i Labrador'.

I den såkaldte 'stille uge' i kystbyen, havde der sandelig ikke været den rene hallelujastemning!

Den søde knægt i ny rolle

Midt i ugen kom der i sandhed ungt præg over påsken. Onsdag nat myrdede 'den søde knægt på 15 år' nemlig sin far! Jeg blev kaldt til politiet for at finde og informere den myrdedes kone, der havde været andetsteds den nat. Jeg fandt hende hurtigt og kunne fortælle om sønnens ugerning, hvad hun havde svært ved at tro.


Jeg havde kun få minutter til at nå til Skærtorsdags gudstjeneste. I skarpt trav nåede jeg kirketrappen og blev straks spurgt: 'Har præsten hørt om det frygtelige, der er sket i nat?' - Åh jo!

10-årig i nyt drama

Nogle dage senere blev faderen begravet ved Påskens 26. gudstjeneste i vort sogn med 429 indbyggere. Det næste tragiske drama fandt sted kun 17 dage efter vores usædvanlige Påske. Her var det igen en dreng på kun ti år, der kom i centrum, men denne gang på 'helte-siden'. Det var nemlig ham, der fandt en voksen kvinde, der var frosset ihjel i en snedrive.


Der var drama i påskeugen i Jerusalem for 2.000 år siden, men vi manglede sandelig heller ikke drama i sneørkenen i Nordøstcanada. 

Velsignet påske til alle læsere.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com