1/1

Helsinge: Dusty Rag Jazz Band i bibliotek

30. august 2019

Dørene åbnes til en ny sæson med lørdagsmusik i Helsinge Bibliotek 14. september kl. 11.00-13.00.  Dusty Rag Jazz Band spiller traditionel og iørefaldende jazz.

Dusty Rag Jazzband er et unkt orkester, som leverer traditionel jazzmusik, inspireret af de gamle artister fra 1920’erne og frem til nyere gadebands. Inspirationen hentes blandt andet fra Louis Armstrong, Sidney Bechet, Billie Holiday og Tuba Skinny.

Musikken spilles i bibliotekets foyer. Publikum kan sidde og nyde musikken, eller blot stoppe og lytte nogle minutter. Alle er velkomne; der er gratis adgang, så kom med familien og nyd lørdagens musikalske perler, opfordrer arrangørerne.

Med  'Lørdagsmusik på Helsinge Bibliotek'  får publikummulighed for at møde og lytte til musikere og sangere fra lokalområdet. Efterårets program byder på jazz samt musik fra Beatles store sangkatalog.

De musikalske appetitvækkere finder sted i bibliotekets foyer, hvor gæsterne får mulighed for at sætte sig og lytte til musikken, eller blot stoppe op et kort øjeblik

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com