Gribskov: Egen kreds koster Anna Libak mandat

6. juni 2019

Venstre i Gribskov-Hillerød kredsen opnår ikke valg af sin kandidat, Anna Libak, der efter drama til sidste stemmeseddel var optalt i Egedal-kredsen tabte med under 150 stemmer i kampen om det tredje Venstre-mandat i Nordsjællands Storkreds. Det blev helt afgørende, at Anna Libak fik forholdsvis færre stemmer i sin egen kreds end de øvrige Venstre-kandidater i storkredsen.

Der har sjældent været større politisk fokus på Egedal-kredsen end ved dette valg, idet optællingen af de personlige stemmer her trak gevaldigt ud. Efter optællingen i de øvrige kredse var Anna Libak bagud med blot 77 stemmer, og spændingen blev udløst med 793 stemmer til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og 721 til Libak. Før resultatet fra Egedal stod det klar at Sophie Løhde og Hans Andersen tog de to første Venstre mandater i Nordsjælland.

Anna Libak, journalist og debattør, der er ny kandidat og hun scorede flotte stemmetal i alle kredse i Nordsjælland, men netop i Gribskov-Hillerød gjorde Sophie Løhde, Hans Andersen og Claus Hjort Frederiksen for stort indhug i stemmerne. De fik henholdsvis  1.922 personlige stemmer, 1.695 stemmer og 1.094 stemmer. Anna Libak scorede 2.048 stemmer i sin 'hjemme-kreds'.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com