Gribskov: Erhvervsrådgiver stopper i GEC

13. september 2018

Erhvervsrådgiver i Gribskov Erhvervscenter har sagt sit job op for i stedet at komme til Erhvervs Forum Roskilde. Han forlader GEC og får dermed igen tidligere erhvervs-direktør i Gribskov, Mette Ehlers Mikkelsen som chef. Gribskov Erhvervscenter afbrød samarbejdet med Ehlers Mikkelsen i 2016.

Allan Lyhne har siden Gribskov Erhvervscenters start har været primus motor i alle GEC-netværk, iværksætterrådgivningen og en lang række projekter.

- Jeg har haft en fantastisk tid i Gribskov, og da jeg jo blandt andet gennem vores netværk har en virkelig bred lokal berøringsflade og mange gode venner, er det selvfølgelig med blandede følelser, at jeg nu skal sige farvel. Men jeg har fået et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til, og hvor jeg samtidig kan bruge alle de mange erfaringer, jeg tager med mig fra Gribskov, siger han.

I september gennemfører Allan sine planlagte arrangementer og aftalte rådgivninger, og starter sideløbende op i sin nye funktion som Erhvervsrådgiver i Erhvervs FORUM Roskilde. 

Allan har ydet en ihærdig, loyal, netværksskabende og faglig funderet indsats for branchenetværkene og de mange virksomheder og iværksættere, som gennem fire år har fået professionel sparring og rådgivning, betones det fra Gribskov Erhvervscenter ved afskeden.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com