Helsinge: Børnefestival kan stå uden støtte

15. september 2019

'Helsinge - Danmarks bedste børneby' har igen fredag og lørdag samlet en stor del af Helsinges børn til børnefestival, men fremtiden kan være vanskeligere for arrangørerne, der i flere år har været helt Afhængig af støtte fra Gribskov Kommunes kulturrådspulje, igen i år med 25.000 kroner. Men puljen er nu en del af sparekataloget, som KEO - udvalget for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi - har lagt frem.

Kulturrådspuljen er en del af kommunens tilskudspolitik til enkeltstående, markante kulturaktiviteter. Puljen fordeles af Kulturrådet efter ansøgning fra foreninger om støtte til kulturelle arrangementer og events.

 

Der kan være en årlig kommunal besparelse på 205.000 kroner ved at nedlægge puljen, der ikke er noget lovkrav om, at kommunen skal have. KEO lægger nu forslaget ud til høring.

 

Der peges på, at der kan være foreninger/aktører, som skal finde anden finansiering for at kunne gennemføre arrangementer Der kan derfor være en risiko for, at der vil være færre arrangementer for borgere og turister, eller at det bliver dyrere at deltage i arrangementerne, anføres det.

1/4

1/2

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com