1/3

Ølfestival: Årets ølvindere kåret i Esrum

4. maj 2019

Der var kæmpe interesse blandt såvel håndbryggere som mikrobryggerier i at deltage i årets ølkonkurrence ved Esrum Klosters Ølfestival. Der var spænding til det sidste, da årets tre vindere blev fundet.

Der var spænding til det sidste, da årets tre vindere blev fundet lørdag eftermiddag.  I alt 13 mikro-bryggerier og syv håndbryggere havde indleveret deres bud på en ’moderne klosterøl’. Og budene var mange og forskellige. Men dommerpanelet var ikke i tvivl.

Årets håndbrygger blev Hoppes Garagebryggeri, som vandt med deres meget moderne udgave af et klosterbryg, nemlig en hvedeøl med citrus. Ikke umiddelbart det, man ville forbinde med klosterøl, men øllet er netop blevet til ved at forestille sig et klosters brug af det forhåndenværende, i dette tilfælde et kloster i Sicilien med citruslunde og solmodne korn.

 

At øllet egner sig særligt godt til lette spiser, såsom kylling, fisk og asparges – eller med andre ord en typisk munkediæt – fastslog valget. Øllet vil kunne smages under sommerens arrangementer på Esrum Kloster og Møllegård.

Årets mikrobrygger blev – meget glædeligt og meget overraskende for Esrum Kloster – Skands Bryggeriet med den nye Winterbock, som er skabt særligt til Esrum Kloster og kun forhandles her.
Dommerne fandt, at denne bock på allerfineste vis repræsenterer folkets bud på klo- sterbryg, i det bock’en først og fremmest blev fremstillet blandt almindelig mennesker i det 14. århundredes Tyskland, og derfra blev optaget i de tyske klostre.

Publikum kan – stadig – finde Winterbock’en på hylderne i Esrum Klosters butik.

Og endelig blev Årets Publikumsfavorit med en overbevisende sejr Small Batch Brewery fra Bornholm. Det lille bryggeri på Rønne Havn har gået en sejrsgang på øen i Østersøen, og nu er Nordsjælland altså også faldet for det fremragende og ny tænkende bryggeri.

Det ventes, at publikum i nær fremtid vilvil kunne finde øl herfra på hylderne i Esrum Klosters buti.

1/3

1/3

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com