1/1

Gribskov: Forvaltning slankes og effektiviseres

13. september 2018

Gribskov Kommunes hårdt pressede økonomi skal håndteres over de næste fire år med en betydelig slankere og mere effektiv administration. Det er et af de midler, partierne har på bordet i  budget-forhandlinger.

Der bliver efter det foreliggende udspil ikke tale om, at der skal være stor fyringsrunde. Til gengæld skal administrationen slankes ved naturlig afgang i personalegrupperne i rådhusene i Helsinge og Gilleleje. Der skal ikke i 2019-22 uden videre ske genopslag af stillinger, der bliver ledige, når medarbejdere ophører eller skifter job.

Administrationen skal samtidigt arbejde på at få en mere effektiv sagsbehandling.

Byrådets partier står med den opgave, at driftsbudgettet skal i balance og kommunens likviditet skal genoprettes. Ikke alene partier er indstillet på, at det alene skal være 'skatteskruen', der kommer i brug i den opgave. Et samlet budgetforlig skal gøres mere 'spiselig' for de mulige budgetpartier på denne måde.

I den kommende uge skal partierne for alvor arbejde med det budgetoplæg, borgmester Anders Gerner Frost har forelagt dem.

Læs også: Kommunal centerchef stopper

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com