1/1

Konfirmationshøjtid: Fra præstepjat til perle ...

15. maj 2019

Konfirmanderne og deres kære fylder kirkerne i disse uger ud over landet og også i såvel Esbønderup, Græsted, Søborg, Villingerød som Vejby og Tibirke og de øvrige kirker i Gribskov Kommune. Når det gælder procentdelen af unge, der konfirmeres, i de nordiske lande, har Danmark rekord.

Der er dog næppe nogen af de unge, der bliver bedt om at afskrive en salme, der i forvejen står i salmebogen. Det skete for tidligere Melby-præst Poul Erik Bechmann, da han selv gik til præst. Det fortæller han her:

 

Af såvel voksne som unge var min konfirmationspræst meget respekteret. Han fik mange til at gå i kirke med stor glæde. Selv gik jeg ofte to gange på en søndag. Der var dog et par områder, hvor vi konfirmander syntes, at han var lidt pjattet.

Det mest pjattede, syntes vi, var, at én af de mange salmer, vi skulle lære udenad, skulle vi nedskrive. Vi indvendte straks: “Jamen den står dog i Salmebogen!

 

- Det er korrekt, svarede præsten, men i den nye salmebog, der kom for tre år siden, har man efter MIN mening forringet ordlyden. Derfor vil jeg bede jer om at have papir og blyant med næste gang!

Præsten nævnte et par eksempler på forringelser. Vi græmmede os. Ingen fattede forskellene. Magen til præstepjat at ulejlige os med en afskrivning! Men okay, når pastoren insisterede.

Julie fra Letland

Efterhånden åbnede netop denne salmes værdi for os. Mange af os kom til at sætte meget stor pris på den. Én af mange historier om salmen er tankevækkende. Julie Hausmann fra Riga havde en forlovet, der ønskede at virke i kirkens tjeneste i Indien.

 

Han rejste derud før sin kæreste, der så skulle komme. Når de var blevet gift derude, skulle hun også deltage i kirkens arbejde.

Hvor var kæresten på kajen?

Da skibet lagde til kaj i den havn, hvor Julie skulle møde sin kæreste, spejdede hun efter ham i menneskemyldret. Forgæves! Ud af mylderet kom en ukendt herre imod hende. Uha. Hans ansigtsudtryk var urovækkende alvorligt. Han var leder at kirkearbejdet, som hun nu glædede sig til at blive en del af. Så skånsomt, som han overhovedet kunne, fortalte han, at hendes forlovede for et par dage siden var blevet begravet i Indiens jord.

Sammen fulgtes de ud til den nye grav. Nu måtte hun ikke alene dybt savne sin kæreste, med også rejse alene tilbage. Der var lykkeligvis en søster i Sct. Petersborg, der kunne række hende en hjælpende hånd i sorgens stund. Søsteren var forstanderinde på en skole, og hun havde brug for Julie som lærer.

Fra pjat til perle

Hun skrev en salme, som er oversat til et hav af sprog, om sin ungdoms sorg. Hun ramte med salmen ”Så tag mig da ved hånden og led du mig”, nogle strenge, der fik det til at klinge hos tusinder, der havde brug for en håndsrækning ovenfra og fra medmennesker. Hun var legemlig meget svag, følte ensomhed fra barn af og led af svær migræne. Mon ikke det er alt dette, der skinner igennem i salmens ord:

Jeg kan ej vandre ene, / ej noget sted…

Indhyl mit svage hjerte/ i nådens flig/

i glæde som i smerte/ drag det til dig…

Om tit jeg ej fornemmer / dig i din magt…

 

Mon ikke den følelse af gudsforladthed strejfede hende ude ved kærestens grav i Indien, at her var det ikke let at ”fornemme dig i din magt”? Hun bad Gud om styrke, så hun kunne, som hun skriver, 'hvile i troen fast'.

Skabte en perle som 37-årig

 Inden hun i 1901 som 75-årig lukkede sine øjne havde hun – efter sigende som 37-årig - skabt en perle og åbnet manges øjne for noget stort. Antagelig også mange på mit konfirmandhold, der ikke kunne forstille sig, at man selv i den store by ved Limfjorden kunne opdrive et værre eksempel på irriterende tidsspilde og præste-pjat.!

Velsignet konfirmationsdag til de unge og deres kære.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com