Helsinge: Frafald af nordatlant-elever i NGK-klasse

25. januar 2020

Den nordatlantiske gymnasieklasse, NGK, på Gribskov Gymnasium har oplevet et frafald, der ligger noget over det, der er sædvanligt i første gymnasie-klasser. Oprindeligt var der indskrivning af 30 elever, men efter nytår er de blevet til 23. De første elever faldt fra i de første uger, hvor en enkelt elev ekstra til gengæld kom til. Nu har flere elever fra nordatlanten valgt ikke at vende tilbage efter juleferien. Men gymnasiet har store forventninger til, at de 23 holder fast skoleåret ud - og bliver klar til at fortsætte på Færøerne, Island og Grønland.

Især eleverne fra de nordatlantiske skoler har været ude for en kæmpe omvæltning, hvor de pludselig skulle være i helt frremmede omgivelser, klare sig på egen hånd i boligerne i Studiebyen og komme til en hverdag uden tætte bånd til forældre og eventuelt søskende.

- Det gav en del hjemve hos nogle elever i starten, og de første tre-fire valgte at afbryde opholdet. Hen mod afslutningen med de første karaktergivninger før jul betød også, at flere elever og den rådgivning, vi kunne give dem, måtte erkende, at det ville blive langt op af bakke, hvis de skulle klare kravene, siger uddannelsesleder Trine Nybroe, Gribskov Gymnasium.

Stærkt fællesskab

Vi glæder os over den fantastiske fællesskab og sammenhold, der er omkring klassen og at de er blevet meget flot integreret både i gymnasiet, hvor nogle af eleverne blandt andet også er med i årets skolekomedie, indenfor i studiebyen, ligesom Helsinge har taget flot imod dem - både i nabolaget og i byen. Her deltager en række elever også i blandt andet idrætsaktiviter, fortæller Trine Nybroe.

NGK-ledelsen føler, at klassen står meget stærkt rustet til den hverdag, der  venter efter ferien. Her kommer de fem danske elever, der er i klassen, mere på 'udebane', men alle er et år ældre og vi er overbevist om, at de er klar til det, betoner Trine Nybroe.

 

De skal blandt andet også vænne sig til at være privat indkvarteret hos lokale familier nær NGK-skolerne, der i efteråret er i Midnám a Kambsdali, Færøerne, og i foråret Verslo i Reykjavik, Island. Det sidste skoleår foregår i  GUX Sisimiut, Grønland, og her er der indkvartering i kollegium i tilknytning til skolen.

Almen studentereksamen

I NGK får eleverne en almen studentereksamen, stx, med studieretningen: Bioteknologi, Arktisk Teknologi, Matematik og Fysik. Ud over studieretningsfagene får de følgende fag: Almen Sprogforståelse, Naturvidenskabeligt grundforløb, Dansk, Historie, Engelsk, Idræt, Samfundsfag, Oldtidskundskab, Religion, Mediefag og Kulturfag 

I NGK har alle elever Dansk, og al undervisning foregår på dansk. De færøske, islandske og grønlandske elever har alle modersmålsundervisning - Færøsk, Islandsk, Grønlandsk - og en del af undervisningen foregår virtuelt. Danske elever skal vælge mellem Fransk, Tysk og Grønlandsk.

NGK klassen har særlige NGK-vejledere på skolen, og lærerne koordinerer undervisningen hele vejen igennem gymnasieforløbet. Der er tæt  kontakt mellem de fire skoler undervejs.

NGK er godkendt i et forløb over tre år, så der også optages elever i nye klasser i 2020 og 2021. De starter ligeledes i Helsinge, og ansøgningsrunden for NGK med skoleopstart august 2020 er i gang. Der er frist for ansøgning 1. marts

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com