6. juni 2019

- Mor, hvad er Pinse egentlig for en sygdom?, spurgte et barn.  Et andet barn havde i en anden sammenhæng svaret på det store og svært forklarlige ved at tale om at få noget stort ned i en lille pose, som den livskloge forfatter Edith Rohde fortæller om.

 

Af tidligere redaktør Tage Bechmann, Gilleleje, og tidlligere Melby-præst Poul Erik Bechmann

 

At pinsehøjtiden spiller en stor fællesskabsmæssig rolle, kan man i disse dage se også i Nordsjælland. En lang række sogne er nemlig igen i år gået sammen om at holde fælles pinsegudstjeneste på Søborg Slotsruin 2. pinsedag, mandag 10. juli med et nyt gospelkor med relation til Villingerød under ledelse af organist Kim Eriksen.

En kendt politiker har fortalt, at hendes lille søn stillede et forunderlig spørgsmål: ”Mor, hvad er Pinse egentlig for en sygdom?” Den opgave klarede moderen, der også er teolog!

Lillebror og den lille pose

Pinse betyder egentlig bare den halvtredsindstyvende – nemlig dag nummer 50 efter Påske. En god forståelsesmæssig betydning, når det gælder Pinse, finder vi også hos Ebbe og Edith Rohde. Den livskloge forfatter Edith Rose fortæller i en af sine bøger om en storebror, der ikke kan ”tro på religionen”.

Den udfordring klarer hans filosofiske lillebror. Storebror skal blot forestille sig en meget stor ting og en lille bitte pose. Forstanden er den lille pose. Gud er den meget store ting. Fordi han ikke kan være i den meget lille pose, betyder det ikke, at han ikke eksisterer! Ja, så enkelt er det!

 

Det må være noget spirituøst!

Vi kan ikke rumme Pinsens begivenhed i vor lille pose. Jo, vi kan læse os til, at en stor forsamling i Jerusalem for 2.000 år siden fik en forunderlig åndelig beruselse, som nogen straks tolkede som en spirituøs beruselse! Det synlige tegn var 'tunger som af ild'. 

Der gik ild i folk på samme måde, som vi taler om, at der går ”ild i gamle huse”. Noget dynamisk, nyskabende og kærlighedspræget satte dem i gang. Pinseunderet fik en masse mennesker til at rejse ud i verden for at fortælle om den korsfæstede mand, der stod op fra de døde.  Pinsens under var en saltvandsindsprøjtning, en '(h)ånds-rækning' ovenfra til troens udbredelse i verden. 

Pinsen - en ildspåsættelse

Kierkegaard udtrykte essensen præcis vedrørende Pinse, da han sagde, at 'kristendom er ildspåsættelse'. 

Pinsen blev kirkens fødselsdag. Næsten 3.000 blev døbt den dag. Når vi samles til pinsefest i kirkeligt regi, kan vi synge de skønne pinsesalmer. Pinsens salmehit er ”I al sin glans nu stråler solen”. Da Bjørnstjerne Bjørnson hørte denne salme første gang, sagde han, at så skøn en salme troede han, man først kunne høre i Himlen.

 

- Livsglæden forlod ham aldrig

I weekenden før Pinse for en snes år siden år siden døde Ebbe Rode, der for os alle havde betydet meget for såvel hverdagens alvor som smil. Han talte meget om livsglæde. En avis skrev derfor lige efter Pinse om ham: ”Livsglæden forlod ham aldrig”.

Hvilken inspiration til enhver af os om dér, hvor vi færdes i hjem og kirke, at tage imod Guds “ånds-rækning” og fylde vor pinsefejring netop med livsglæde.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com