1/1

Gilleleje: Fyrenes dag bliver til hel weekend

7. august 2019

Den årelange tradition for at fejre 'Fyrenes Dag' bliver i år til en hel weekend med aktiviteter på Nakkehoved ved fyrmuseum og fyrene lørdag 17. august og søndag 18. august. Det er begge dage kl. 11.00-16.00.

Der bliver servering af mad, musik og vi hygger os i det gode vejr – og skulle vejret ikke være med os, har vi telt så alle kan sidde i skygge og tørvejr, fremhæver arrangørerne.

 

Harmonikaen bliver svunget af Kjøller, så hyggeligt skal det nok blive.

Der bliver i år besøg af den tyske radioamatør Klaus Helmbrecht fra Goslar, der begge dage fra Nakkehoved Vestre Fyr vil kontakte andre radioamatører over hele verden. Der vil være gratis adgang til museum og fyrtårn begge dage.

Søndag fyres der op i grillen, hvis vejret tillader det. Mad kan bestilles til 85 kroner hos Else Djurhuus på telefon 61 81 58 03 på hverdage kl. 11–14 eller mail: erd@museumns.dk· Maden skal bestilles senest 14. august  kl. 14.

Publikum må også gerne tage egen mad med og eventuelt benytte grillen. Børn under 12 år får gratis pølse til grillen med brød. Der sælges øl, vin og vand både lørdag og søndag.

1/2

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com