1/1

Helsinge: Genforeningssten bliver fredet

17. oktober 2019

Valby Bylaugs initiativ til at få frisket Genforeningsstenen og mindesmærke over faldne Valby-borgere fra de Slesvigske Krige op, har for alvor bragt fokus på andre Genforeningssten, der er rejst i lokalområdet. Stenen ved Gadekæret i Helsinge blev rejst i 1920 på initiativ af Dyrlæge Jeens Gram, og nu vil der blive mere ordnede forhold omkring stenen. Den og alle andre knap 700 ligende sten landet over bliver nemlig fredet.

Stenen ved Gadekæret i Helsinge blev rejst og indviet på genforeningsdagen, 9. juli 1920. Den blev taget fra en ødelagt gravhøj i Skærød og transporteret på blokvogn til Helsinge. Der blev også lavet en flagmast og omkring stenen blev der lagt en kreds af natursten til siddepladser ved de store bystævner.

Opsætningen af stenen skete ved frivilligt arbejde, og anskaffelse af flagmast og flag skete ved indsamling blandt sognets beboere.

Ved afsløringen og indvielsen talte dyrlæge Jens Gram og for Sønderjylland. Pastor emeritus Volquartz talte for Danmark. Sognets ældste veteran, forhenværende parcellist Jens Olsen hejste flaget.

Både siddepladser og bystævner er fortid - og stenen har ført en omskiftelig tilværelse men står nu - næsten tilgroet - ved stien, der fører under Gadekærvej. 

Berømte ord indmejslet

Både på Helsinge-stenen og en meget stor del af de øvrige sten landet over er der indmejslet beømte ord, som det nordslesvigske medlem af den prøjsiske rigsdag, Hans Andersen Krüger udtrykte i en tale i rigsdagen: Vi er danske, og vi vil vedblive at være danske'.

Denne sætning blev også benyttet af den nordsslesvigske vælgerforenings opråb ved folkeafstemningen om grænsedragningen i 1920.

Fredning af sten og mindemærker

I anledning af fejringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark 2020 bliver samtlige genforeningssten og mindesmærker fredet.

- I 2020 markerer vi en vigtig historisk begivenhed i Danmark, når vi fejrer Sønderjyllands genforening med Danmark. De over 650 genforeningssten og mindesmærker fortæller et vigtigt stykke af Danmarks historie. Genforeningsstenene er ikke bare fortællingen om, hvordan nutidens Danmarks-kort blev formet efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark ved Genforeningen i 1920, fremhævede daværende kulturminister Mette Bock, der på initiativ fra Grænseforeningen igangsætte fredningssagen.

 

Stenene fortæller også historien om den glæde, som Sønderjyllands genforening skabte både nord og syd for den gamle Kongeå-grænse. Derfor tager vi nu initiativ til, at vi kan få fredet alle stenene, så de sikres for eftertiden, og så de kan indgå som en del af markering af genforeningsjubilæet i 2020, tilføjede Mette Bock ved den lejlighed.

 

Må ikke fjernes, flyttes eller ødelægges

alt blev der i årene omkring 1920 rejst omkring 670 genforeningssten og mindesmærker over hele landet. En genforeningssten er en sten med indmejslet tekst rejst som et mindesmærke over Sønderjyllands genforening med Danmark 1920. De hundredevis af mindesten er spredt over hele landet og viser den brede folkelige forankring, som Genforeningen havde i 1920. 

En fortidsmindefredning vil betyde, at mindesmærkerne ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges.

Læs også: Valby vil markere Genforeningen

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com