Gribskov: Godkender gyldent håndtryk til direktør

15. januar 2020

Gribskov Byråd har i et ekstraordinært møde tirsdag godkendt vilkårene for velfærdsdirektør Mikkel Damgaards fratræden. Ud over løn forbundet med et givent opsigelsesvarsel kan der være tale om en en millionudgift, som også var forbundet med tidligere fyringer og 'gyldne håndtryk'.

Med godkendelsen har byrådet fulgt op på den beslutning, der blev truffet af et enigt økonomiudvalg i december, da det besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med velfærdsdirektøren skulle ophøre.

Begrundelsen for afskedigelsen er, at ikke længere har den fornødne tillid til at direktøren fortsat kan sikre overblik og dermed styre økonomien som overordnet ansvarlig for velfærdsområdet.

Mikkel Damgaards blev fritaget for tjeneste indtil byrådet kunne træffe endelig beslutning, og det er nu sket.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com