1/2

Græsted: Lægehus klar på to uger

1. april 2020

Lægerne i Græsted har i en periode haft 'ondt i samarbejdet', og konsekvensen bliver, at to af de tre læger bag klinikken på Skovsmindevej flytter til nye omgivelser. Lægerne  Marie Landsberger Andreasen og Niels Saxtrup flytter til nye lokaler på Svendebuen 1, hvor de etablerer sig i pavillon-klinik på ialt 150 kvadratmeter. 'Græsted Lægehus' er blevet klar på to uger til åben 1. april.

Læge Charlotte Bang Plum bliver i den nuværende lægeklinik sammen med de medarbejdere, der er tilknyttet, og hun overtager hele ejerskabet til ejendommen, som Marie Landsberger Andreasen har haft halvpart i. Ejendommen er netop renoveret både inde og ude.

Den nye pavillonklinik, der kommer færdigindrettet, ventes opstillet i de nærmeste dage efter byggetilladelse fra Gribskov Kommune, og den åbnes fra april. Klinikken placeres på matriklen Svendebuen 1 på hjørnet ved Esbønderupvej på den del, hvor der tidligere har været trailerudstilling og salg. Det er som nabo til Gribskov Auto.

Vi glæder os over at kunne tilbyde vores patienter en klinik, der er placeret lige op til Esbønderupvej og med gode til- og frakørselsforhold samt gode parkeringsforhold. Dertil kommer, at der er busstoppested tæt ved, siger Niels Saxtrup.

Han tilføjer, at der er tale om en midlertidig løsning på op til tre år. Lægerne har set sig om efter andre mulighed, men de har for nylig sagt fra overfor at etablere sig i lokaler i Græsted Stationsvej 5 - lige overfor Græsted Skole.

Samtlige patienter, som de tre læger har, har netop nu mulighed for aktivt skal tage et valg, hvilken klinik de i fremtiden ønsker at være tilknyttet, hvilket kan ske via borger.dk

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com