Fire friske

FYRTÅRNE

Gribskov: Vision bygger på fire nye fyrtårne

4. februar 2020

Gribskov Kommune tager nu hurtigt de næste skridt til at udvikle den vision og kerne-fortælling, byrådet sammen med mange foreninger, organisationer og ildsjæle har arbejder med i månedsvis.  Det bygger på fire nye 'fyrtårne' - Fællesskaber, Natur, Virkelyst og Turisme. I løbet af marts holdes fire workshops, én for hvert tema.

 

De er for alle virksomheder, organisationer, foreninger og ildsjæle der har drømme og ideer for fremtidens Gribskov og som ønsker at være med til at udvikle og realisere dem, fremhæver formand for byrådets udvalg for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, Morten Ulrik.


Alle får mulighed for at netværke med de andre deltagere og politikere i Gribskov Kommune og tale om hvilke udfordringer og muligheder du ser i forhold til de fire overordnede temaer, tilføje han.

Arbejdet har været sat i scene af Forum for Vækst og Udvikling, der er et samarbejdsforum der arbejder med at styrke Gribskovs erhverv, turisme, branding og bosætning i et helhedsperspektiv. Forummet er også med til at sikre dialog, gensidig orientering og samarbejde på tværs af geografi, brancher, fagområder og politiske partier i Gribskov Kommune.

Bundet sammen af fællesskaber
Fællesskaber er en del af Gribskovs DNA og det som giver os vores unikke præg. Gribskov bygger på ildsjæle og fællesskaber, der sammen skaber noget helt særligt. Alt er muligt hos os, i Gribskov går vi sammen og du kan være med, beskrives det i dette tema.

Workshop om Fællesskaber holdes torsdag 5. marts i Kulturhavn Gilleleje. Læs mere HER

Drevet af Virkelyst
Skabertrang og virkelyst er en del af Gribskovs identitet. Modige iværksættere kommer til og finder inspiration, og gennem tiderne har kunstnere, håndværkere, fiskere, landmænd slået sig ned og sat deres præg på Gribskov. Virkelysten blomstrer i Gribskov og du kan også være med. 

Workshop om Virkelyst holdes mandag 16. marts i Helsinge Bibliotek.

Formet af natur
Gribskov kendes først og fremmest på naturen. Ren luft og lys, mangfoldige skove, søer og strande. Gribskov har det hele og bruger naturen til alt fra ro og fordybelse til udflugter og oplevelser. Borgerne kan også være med til at udfolde naturens potentialer i Gribskov?

Workshop om Natur holdes torsdag 26. marts i BLIK Græsted Bibliotek.

Næret af turisme

I temaet Turisme fremhæves, at der er mange kulturperler at være stolte af i Gribskov, der huser indgangen til Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Der er unikke museer, spændende lokal gastronomi og masser af oplevelser langs vores smukke kyst og i vores små byer. For mange besøgende er Gribskov Kommune et tiltrængt åndehul.

Workshop om Turisme holdes onsdag 1. april i Kulturhavn Gilleleje.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com