Søborg: Hæder til Sofie på 18 år og mormor

20. februar 2019

Søborg SGI har uddelt de eftertragtede pokaler for særlig flot indsats i foreningen i årets løb. Det blev særlig festlig, da 18-årige Sofie  Wachenschwantz fik forenings skjold for arbejdet som gymnastikinstruktør. Hendes mormor, Jeanette, fik pokalen for sit arbejde i husudvalget.

Skjoldet gives til en person der har ydet noget særligt inden for sin idræt, og Sofie  Wachenschwantz får det for sit arbejde som gymnastik-instruktør for fire hold og hjælper til mange arrangementer, overnatninger, fællestræninger.

 

Pokalen der gives til en person der har ydet noget særligt på tværs at aktiviteterne, og Jeanette  Wachenschwantz får den for sin indsats i husudvalget som hjælper meget med huset, kræmmermarked, banko, fastelavnsfest, rulleskøjte-aftner og mange andre aktiviteter.

Søborg SGI uddelte hæderen på generalforsamlingen mandag aften.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com