1/1

Helsinge: Handelen og kulturen hånd i hånd

15. april 2019

Når Gribskov Kommune tirsdag 30. april holder dialog- og inspirationsmøde om kulturtilbud og bibliotek i Tinghuset i Helsinge, kan det  blive til startskuddet til at handel og kultur i fremtiden kan  gå hånd i hånd i Helsinge, mener byrådsmedlem Jesper Behrensdorff, der ser lysere på fremtiden or Helsinge.

- Nu sker det!. 200 nye boliger i Helsinge centrum, ny Netto og ny Rema 1000. Superbests gamle bygning bliver revet ned og skaber et nyt byrum, Nytorv forskønnes med boliger og  Møllebakken får attraktive boliger.

Politisk arbejder vi med at bringe kulturen ind i bymidten. Kunne det være en mulighed at flytte biblioteket ind i bymidten, fremhæver Jesper Behrensdorff.

 

Tirsdag  30. april holder Gribskov kommune borgermøde i Tinghuset for at få input og drøfte de muligheder, det kan give at flytte biblioteket ind i bymidten og sammentænke det med frivilligheden og kulturen. 

Åbner for nye muligheder og udvikling

Med Tinghuset i den ene ende af byen og Kultursalen i den anden ende vil der åbne sig store muligheder og bliver det kun fantasien, der sætter begrænsninger.

 

Med en attraktiv handelsgade imellem de to kulturtilbud vil Helsinge i fremtiden kunne udvikle sig til sin helt egen levende by – dag og aften året rundt, vurderer Behrensdorff.

Tiden løbet fra traditionel gågade?

Måske er tiden løbet fra en traditionel gågade? Skal vi give det et forsøg og gøre gågaden til en sivegade med let kørsel, hvor den er ensrettet fra Gadekæret og Stationen med udkørsel ved den nye Netto butik?

Vi er klar til at lave denne løsning, som allerede er på plads i flere andre byer med succes.

Måske skal der også være søndagsåbent i butikkerne i Helsinge? Det ville kunne gøre byen levende om søndagen, så byen kan opleves med brunch / frokost, shopping og kulturtilbud i Tinghuset.

Måske skal handlen fordele sine ressourcer i udvalgsbutikkerne på hverdage, så pendlerne kan nå hjem og handle i deres egen by og ikke vil være nødsaget til at stoppe og handle i Hillerød ?

 

Måske skal vi forskønne bagsiderne på de ejendomme der ligger ud til Rådhusvej og Gadekærvej, så man allerede ved ankomsten til Helsinge kan se, at her er der en levende og attraktiv by, som er dejlig at handle i.

 

Hvis vi ikke skal afvikle vores by, så skal vi gøre noget ved det nu. Vi får nu tilført 2 store nye fødevarebutikker og flere hundrede nye boliger. Hvad venter vi på?

Dette er nogle af mine tanker, og jeg er sikker på, at der findes mange flere ideer blandt alle jer der bruger Helsinge i dagligdagen, tilføjer Jesper Behrensdorff.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com