1/1

Gribskov: Hele byrådet bag budgetforlig

5. oktober 2019

Med et langt, samlet forløb i forhandlingerne fredag aften og ud på natten er det lykkedes borgmester Anders Gerner Frost at få samtlige partier med i forlig om budget 2020--w23. Det har også inspireret til overskriften 'Et samlet Gribskov'.

 

Det er politikernes bud på, hvordan de vil arbejde for langsigtede løsninger, der underbygger strategien om en kommune, der sætter rammen for kloge investeringer, prioriteringer, vækst og udvikling i hele Gribskov. Det er udgangspunktet for en to-årig budgetaftale indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, løsgængerne Bo Jul Nielsen og Betina Sølver samt Nyt Gribskov.

 

Budgetaftalen, der er indgået på tværs af alle partier og herunder også løsgængere i Gribskov Kommunes Byråd hedder  'Ét samlet Gribskov'. Aftalen rummer de nødvendige beslutninger og handlinger, der skal bringe balance i Gribskov Kommunes økonomi og sikre fremtidige investeringer og udvikling.

Alvorlig men nødvendige besparelser

Aftalen indebærer en række alvorlige men nødvendige besparelser. Det er ikke en nem opgave. Det her handler om at tage ansvar, og det har vi gjort. Det handler om at skabe en balance, som betyder, at vi fortsat kan udvikle os som kommune, og det kræver nogle hårde prioriteringer. De er på plads nu, siger Anders Gerner vFrost om forliget.

Serviceniveau justeres
Der har ikke hersket tvivl om, at det især er på ældreområdet og på det specialiserede børneområde, at der er brug for justeringer. Der er i budgettet bl.a. lagt strukturelle ændringer ind samt justeringer af serviceniveauet.

Servicerammen er udfordret, og vi bruger flere penge, end vi må på velfærdsområdet, og det kræver svære prioriteringer. Her har vi bl.a. kigget på vores opbygning og skåret ind til benet, der, hvor vi kan. Vi arbejder på at sikre en positiv udvikling i vores likviditet, uden at vores serviceniveau bliver lavere end i sammenlignelige kommuner. Det er lykkedes med denne aftale.

- Opgaven er at få skabt den nødvendige balance. Lige nu er der en uligevægt. Vi skal skabe en balance ved at sikre, at der er en robusthed i kommunens økonomi, som gør det muligt for os fortsat at investere, tilføjer borgmesteren.

- Jeg er meget tilfreds. Vi står nu med en aftale, som er svaret på, hvordan vi handler ansvarligt og løser opgaven, når kommunens økonomi skal rettes op. Det er det bedst tænkelige udfald, at vi kan stå sammen på tværs af partierne. Det her handler om at løse udfordringerne ansvarligt og sørge for, at vi understøtter en fortsat vækst i Gribskov.

Det er afgørende for mig, at vi politikere kan stå sammen om løsningerne på tværs af partiskel, betoner Anders Gerner Frost.

Læs også: Frivilligcenter til arkiv og BLIK

Læs også: Erhverv og iværksættere i Tinghuset

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com