1/2
Helsinge: Volley-klub stiftet og klar til træning

6. august 2020

Helsinge Volleyballklub er tirsdag blevet stiftet ovenpå den flotte tilslutning, der har været til tre prøvetræninger hen over sommeren. Allerede fredag 14. august bliver den første klubtræning gennemført.

Ved den stiftende generalforsamling er der valgt bestyrelse med formand Lasse Ege Hagstrøm, næstformand Morten Lyngbye og kasserer Julie Sylvest Carstensen Et særligt beachvolley udvalg har Eva Lorentzen i spidsen.

 

Klubben kommer til at træne om fredagen i Helsinge-Hallerne kl. 20-22 i Hal-1. Klubben, der bliver en del af HSI, har fastsat kontingentet til 300 kroner årligt.

 

Træning og godt samvær

- Vi tilbyder træning og hyggeligt samvær, med volleyball som omdrejningspunkt, siger Lasse Ege Hagstrøm, der kommer til at stå for træningen, hvor vi lærer de grundlæggende teknikker, regler og taktikker.

Med tiden håber jeg på deltagelse i stævner, men vi bliver først nødt til at se hvor stor tilslutningen er. Vi var 14 til den sidste prøvetræning, og der har været op til 24, tilføjer han.

 

Alle er velkomne til at komme til prøvetræning, inden der træffes beslutning om at være med i klubben.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com